Min hjemmeside

Nye indlæg tilføjet 02.03.23



Forudbetaling er noget fanden har skabt (mar23)

 

Egentlig burde det være forbudt. Der er urimeligt, at man skal betale, før man har haft mulighed for at kontrollere om det leverede svarer til det man har købt. 

 

Med den stigende nethandel bliver problemet stadig større. Svindlere lokker penge ud af sagesløse kunder, som måske ender med slet ikke at se skyggen at det købte.

 

“Varerne før pengene” er det princip der beskytter forbrugerne bedst. 

 

Leverandører, der af særlige årsager, ønsker pengene først, bør være obligatorisk medlem af en garantiordning, der sikrer kunderne deres penge, hvis leverandøren går konkurs eller på anden måde misligholder aftalen.

 

 

Jeg har ingen respekt for politikere der nedgør andre (feb23)

 

Små mennesker. Det er min mening om politikere der går efter manden og ikke bolden. Fortæl hvad du selv vil og lad være at kritisere andre og andres ideer, specielt hvis de pågældende ikke selv er til stede. Det er bare for lavt. Hos mig afføder det kun disrespekt.

 

 

De yngre er ikke så gode til jobtilfredshed (feb23)

 

Du bruger mange timer af dit liv på jobbet. Derfor er det vigtigt at gå glad på arbejde. Jeg synes det er deprimerende, at over 60% af yngre medarbejdere ikke er tilfredse i jobbet. 

 

De ældre er meget mere tilfredse. Hvorfor der er den store forskel, har sikkert mange forklaringer. Men under alle omstændigheder så fødes utilfredse følelser hos dig selv. Derfor er det også primært dig selv, det skal gøre noget ved det. Din arbejdsgiver kan måske hjælpe, men problemet er dit eget. 

 

Heldigvis er de fleste selv herre over at vælge nye kollegaer og nye arbejdsgivere, hvis det altså er løsningen.

 

 

Det går ud over retssikkerheden hvis pirat får asyl (feb23)

 

Livet er fyldt med dilemmaer. En pirat kom til skade, da han kom i ildkamp mod danske soldater på fregatten Esben Snarre. Nu vil den pågældende søge asyl i Danmark og efterfølgende muligvis familiesammenføring i Danmark.

 

Internationale konventioner forpligter Danmark til at tage imod “med åbne arme”. Men hvad er vigtigst, at overholde uhensigtsmæssige konsekvenser af internationale konventioner, eller følge danskernes retsfølelse og almindelig anstændighed? Jeg hælder mest til det sidste?

 

 

 

Der skal helt andre midler til (feb23)

 

Det er fint med midlertidig støtte til købmænd og brugser i de små landsbyer.

 

Men hvis de skal overleve på den lange bane, skal man gøre dem konkurrencedygtige på pris i forhold til discountbutikker og supermarkeder i de større byer.

 

Man kan ikke forvente langsigtet overlevelse, hvis priserne ikke er markedskonforme. Desværre tror jeg ikke det kommer til at ske.

 

 

Noget om jordskælvs styrke (feb23) 

 

Et af de kraftigste jordskælv i Danmark blev målt til 4,7 på Richterskalaen. Det var i 2010 med epicenter i Nordsøen 45 km nordvest for Thyborøn. Jordskælv af denne størrelse mærkes af mennesker og kan også medføre skader.

 

Men der er rigtig langt op til jordskælvet i februar 2023 i Tyrkiet/Syrien, der blev målt til 7,8. Bare 1 trin op på Richterskalaen giver nemlig 31,6 gange større ødelæggelser. Så der er kæmpe forskel på jordskælvet i Danmark og det seneste i Tyrkiet.

 

 

Er Danmark EU’s dumme duks? (feb23)

 

Svaret er ja. I hvert fald når det gælder opstilling af havvind. 13 giga watt nye vindmøller er sat på pause, selv om ordningen har fungeret i 24 år. Myndighederne har - lidt sent må man sige - fundet ud af, at ordningen muligvis er “ulovlig” i forhold til EU-lovgivning.

 

Helt ærlig. Hvad er vigtigst? Hensynet til klimaet eller hensynet til EU? I min optik er myndighederne skyldig i landsskadelig virksomhed, ved at prioritere jura før den grønne omstilling. Beslutningen bør udløse repressalier i den tunge ende.

 

 

Jeg kender kun IRMA af navn (feb23)

 

Men jeg er ret sikker på, at brandet ikke var blevet skrottet, hvis det havde leveret gode økonomiske resultater. Det ser ud som om, at kunde- og indtjenings tørke er årsagen. Udbud og efterspørgsel har åbenbart ikke været i balance.

 

 

God dansk arbejdsmarkedsmodel har sine begrænsninger (feb23)

 

Jeg er stor tilhænger af “Den danske model”. Det er fundamentalt godt, når lønmodtagere og arbejdsgivere sætter sig sammen og finder en fælles løsning.

 

Men modellen har en begrænsning. Den har svært ved at håndtere visse overordnede nationale interesser. Hvis et flertal i folketinget vedtager, at fællesskabet har brug for, at vi alle arbejder noget mere, så er det ikke den danske model som nødvendigvis kan levere varen.

 

Jeg er heller ikke overbevist om, at egentlige trepartsforhandlinger kan føre til enighed om at forhøje arbejdstiden.

 

Vi har valgt et Folketing. Vores demokrati hviler på, at det er flertallet i Folketinget der bestemmer. Hvis dette flertal bestemmer at arbejdstiden skal sættes op, så er det det den skal. 

 

Det er dog altid klogt, at Folketinget starter med at inviterer til en snak, så hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere er i tvivl om hvad fællesskabets har brug for. Men hvis ikke arbejdsmarkedets partere kan levere, er der jo desværre ingen anden vej at gå, end at Folketinget kortslutter den danske model for en stund.

 

 

Noget tyder på en kommende samfundsomvæltning (feb23)

 

De unge mistrives i stigende udstrækning. De har heller ikke tillid til, at det nuværende samfund kan løse klimakrisen. I det hele taget er de unge begyndt at tvivle på, om velfærdssamfundet kan levere det gode liv.

 

Samfundskontrakten er begyndt at smuldre. Flere og flere spørger sig selv: Hvad er formålet med at jeg fortsat leverer arbejde og dedikation til samfundet, når det står mere og mere klart, at samfundet ikke kan opfylde sin del af aftalen.

 

Den manglende tillid til fællesskabet har i hvert fald potentiale til at udvikle sig til et opgør med den nuværende samfundsmodel. Jeg tror vi skal indstille os på, at det kan blive meget mere voldsomt end ungdomsoprøret i 1960’erne.

 

 

Vanvittigt dyrt vand (feb23)

 

Vi har et hus i Ringkøbing-Skjern kommune. Vi bruger ikke ret meget vand, dels fordi vandtrykket er meget lavt, dels fordi vi sparer og dels fordi vi kun bruger huset ca. 80 dage om året

 

i 2022 brugte vi 4 m3 vand. Prisen var, ganske vist incl. vandafledning og abonnement, på 2.582 kr. Der svarer til 645 kr. pr. m3. Så er vores sparsommelighed vist også betalt. 

 

 

Kan ytringsfrihed gradbøjes? (feb23)

 

Principielt ikke, for så er der jo ikke tale ytringsfrihed. Men i pragmatikkens verden bør det overvejes, at justere lidt på tingene. Rasmus Paludans egotrip med Koranafbrænding i Sverige er et eksempel på, hvordan tingene kan komme helt ud af proportion. Det hjælper ingen. Det skader alle.

 

Jeg synes det er helt fint, at Paludan i læserbreve, opslag på sociale medier, via løbesedler og anden skriftlig eller verbal kommunikation argumenterer for, at Koranen bør afbrændes. Men jeg synes ikke det er i orden, hvis formålet med handlingen alene er rendyrket provokation.

 

Jeg synes man skal skelne mellem saglige argumenter og rendyrket provokation, hvor rendyrket provokation bør forbydes, hvis man altså har alternative og frie muligheder for offentligt at tilkendegive sine synspunkter.

 

Jeg tror at rigtig mange danskere deler dette synspunkt. Det største problem er da også hvem der skal bestemme om der er tale om provokation eller frie ytringer, som aldrig bør begrænses.

 

I Danmark bør det være en opgave for en særlig politisk uafhængig “ytringsdomstol”, hvis opgave primært er at tage stilling til om noget er symbol provokation eller almindelig skriftlig og verbal argumentation.

 

 

Der er noget galt med priserne på aktiv formueforvaltning (feb23)

 

Når man beder sin bank eller andre professionelle varetage sin formueforvaltning, sker det med en forventning om at få et positivt udbytte, som er større end det som man selv ville kunne generere.

 

Derfor er man også villig til at betale formueforvalteren et pænt honorar for indsatsen.  

 

Men det sker jo desværre, at formueforvalteren ikke leverer ordentlige resultater.

 

Det undrer mig derfor, at formueforvalteren alligevel har moral til at kræve honorar for en dårlig indsats. Det burde være sådan, at formueforvalteren ikke fik betaling for en dårlig leverance. 

 

Jeg vil da heller ikke betale en håndværker for et stykke arbejde, hvis det ikke er i orden. 

 

 

 

De praktisk begavede skal  mere i fokus (jan23)


Det er super, at regeringen vil sætte mere fokus på de praktiske uddannelser og jobs. Det er godt, at alt ikke længere kun skal dreje sig om Danmark som vidensamfund.


Vi har brug for både de praktiske og boglige begavede, og vi har generelt brug for at styrke og udvikle kompetencer alle steder i samfundet.


Men lad os nu gå hele vejen. Vi skal som samfund arbejde på at sikre prestige og attraktivitet i alle jobs. Der er vel heller ingen grund til at opretholde lønforskellene mellem de praktiske jobs og de ikke-praktiske jobs.


Løn skal ikke gives for lang uddannelse, men for dygtighed til at udføre det job man har påtaget sig.


Vi har brug for alle -  og alle skal behandles med  samme værdighed og respekt.



Hvorfor skal fartbøder tilgå statskassen? (jan23)

Hvorfor ikke bruge pengene direkte på at forbedre trafiksikkerheden, eller som hjælp til at nedsætte de mange statslige afgifter som plager bilisterne?


Jeg synes det vil være langt mere sympatisk, og så vil det i højere grad reducere en nagende fornemmelse af, at fartbøder mere er et spørgsmål om penge til statskassen end forbedring af færdselssikkerheden.


Det er julen for mig (dec22)


Som barn var det gaverne og julens dufte. I dag er julen mest glæden ved, at så mange rækker ud og hjælper dem der har det svært.



Politik drejer sig om holdninger, moral, etik og om at vælge (dec22)


Det giver sig selv, at man ikke kan indgå i en fælles regering, hvis en eller flere af parterne ønsker en rigsret mod en tredje part. Det må være et enten eller.


Overordnet må man vurdere om landets tarv varetages bedst gennem en bred regering, eller landet er bedst tjent med et oppositions parti, en dommerundersøgelse og en mulig rigsret.


Man er som politiker nødt til at foretage et valg. Landets tarv, moral, etik og eget løftebrud skal vejes sammen til en beslutning. Det er vilkårene i politik.


Min holdning er, at Danmark i den nuværende situation er bedst tjent med en robust regering hen over midten, der har kraft til at beslutte langtidsholdbare og helt nødvendige reformer af det danske samfund.


I øvrigt er det min helt subjektive og aldeles udokumenterede holdning, at de kommende regerings partier der tidligere har ønsker en dommerundersøgelse med henblik på en mulig rigsret, mest af alt har ønsket det af politiske årsager, og mindre af dybt moralske og etiske årsager.



Spildte brevstemmer. Det er bare ikke i orden (dec22)


Der kan altid ske fejl. Men mere end 1.100 brevstemmer der ikke nåede frem rettidigt er mere end 1.100 fejl ved en og samme folkeafsteming. Det er en demokratisk katastrofe.


Kan man ikke forbedre systemet, så bør man i det mindste vedtage, at det endelige valgresultat ikke kan foreligge inden alle rettidigt afgivne brevstemmer er kommet frem. Også selv om der går flere uger efter valget.


Toppen tages af elpriserne (dec22)

Et lille skridt på vejen. EU-landene har vedtaget et loft over elpriserne. Loftet er på 180€ pr. megawatt. Det svarer til ca. 1,36 kr. pr. KWh uden afgifter, moms, handelsomkostninger og distribution. Dem der skal betale for den nye ordning er de energiproducenter (primært indenfor vind, sol og vand) som i øjeblikket scorer overnormale profitter. I min optik et ganske rimeligt krav. 

Desværre fjerner EU-vedtagelsen ikke de fundamentale systemmæssige svagheder i den nuværende prisdannelse på el. Det er uforståeligt, at EU sanktionerer et system hvor al strøm afregnes til prisen på den dyrest producerede kWh. (ofte strøm produceret med naturgas). 

Dette er årsagen til, at de elproducenter der kan levere strøm til meget lavere priser har scoret helt eksorbitante profitter. Regningen er blot sendt videre til os forbrugere. Det er ikke rimeligt, at et dårligt afregningssystem, er det primære årsag til, at så mange europæere lider. 

Beskyttet natur er kritisk mangelvare (dec22)

Ifølge biodiversitetsrådet udgør beskyttet natur 2,3% af Danmarks areal. EU har et mål om der i 2030 skal være 30% beskyttet natur. Det er en helt urealistisk ambition for Danmarks vedkommende. Men derfor kan vi jo godt arbejde for at styrke biodiversiteten. Problemet er, at byerne fylder og at 2/3 af arealerne i Danmark er udlagt til landbrug. Det er nok svært at skrumpe byerne, derfor er opgaven at oprette arealer med beskyttet natur hvor der i dag drives landbrug. Det skal der fokus på, men på en måde så landets og landmændene økonomi kan holde til omstillingen.

Regeringsforhandlinger (dec22) 

Borgernes ve og vel fylder kun lidt i snakken om en ny regering. Fokus synes at være på partierne selv. Håber trods alt de snakker om andet, end det medierne fortæller.

Bankerne glemmer deres samfundsansvar (nov22)

Bankerne er stærkt priviligerede virksomheder. Det forpligter. Derfor bør hensyn til kunder og samfund komme før hensyn til bankernes aktionærer. Overnormal profit bør ikke kunne ende som udbytte til aktionærerne eller polstring af egenkapitalen. Overnormal profit skal tilbage til kunderne, men det er der nogle banker der glemmer. Anstændighed, og ikke grådighed, bør være ledestjernen.

Og hvis nogen har glemt hvorfor banker er priviligerede, så tænk tilbage på finanskrisen, da samtlige danskere bidrog til en historisk stor garantistillelse under sektoren. Ydermere har de største banker fået status som systemiske banker. Det betyder, at samfundet altid vil redde dem hvis de er ved at gå konkurs. Sådanne privilegier er der ikke mange andre virksomheder der kan brøste sig af. 

Danske politikere har selv skabt problemerne (nov22)

Inflationen skyldes bl.a prisen på importeret energi. Denne afregnes typisk i dollars, som er steget ca. 20% det sidste år. Men Folketinget har besluttet at Danmark kursmæssig skal følge den svage Euro. Så skal det jo gå galt. 

Vi producerer billig grøn energi på vores vindmøller, men eksporterer langt det meste, fordi fortjenesten for producenterne ofte er større i udlandet. Ydermere har Folketinget tilsluttet sig EU ordningen med, at forbrugerpriserne på el fastlægges ud fra den dyreste måde at producere strøm på. Så skal det jo gå galt.

Vindenergi. Jeg føler mig snydt (nov22)

I rigtig mange år har danske skatteydere betalt milliarder i tilskud til vindmøller. Men den billige strøm som de danske vindmøller producerer sælges bare ikke til danskerne. Typisk kan strømmen fra de danske vindmøller nemlig afsættes til højere priser i udlandet. Og det bliver den så. Vi danskere er derfor nødt til i stedet at importere dyrere strøm fra udlandet.

Valgkamp. Løgn og usandhed bør udløse rødt kort (nov22)

Måske burde løgn, bevidst misinformation og usande udtalelser om politiske modstandere have konsekvenser. I gentagelsestilfælde måske ligefrem udvisning fra den resterende valgkamp. Politikere bør primært argumentere for egne visioner og planer. Hvis de undtagelsesvis kommenterer på andre partiers planer, og disse kommentarer er useriøse, nedladende, bevidst manipulerende eller åbenlys usande bør de pågældende have det gule kort og i gentagelsestilfælde det røde kort. Når man med gode regler i sportens verden kan sikre ordentlighed og fairness, så bør man vel også kunne det i den politiske verden  

Urimeligt. Private rammes hårdere end offentlige (nov22)

En privat dagplejemor rammes hårdere af store energipriser og galoperende inflation, end den kommunale børnehave eller vuggestue. Den kommunale institution kan nemlig forvente, at fællesskabet betaler de ekstra store regninger. Men fællesskabet står ikke på samme måde bag de private dagplejemødre, der kan ende med at måtte lukke, eller i værste tilfælde gå konkurs. Det er fundamentalt forkerte konkurrencevilkår.

Fratrædelsesgodtgørelser - perioden burde være ens for alle (nov22)

Det er vel lige så slemt at blive afskediget hvad enten man er kommunaldirektør eller almindelig medarbejder. Men der er ofte store forskelle i hvordan man kompenseres ved fratrædelse. Er det rimeligt? Jeg synes det ikke.

Hvorfor skal nogen have 12 måneders løn (i mange tilfælde meget mere) og andre måske kun 3 eller 6 måneders løn (i mange tilfælde meget mindre)?

Jeg kan ikke få øje på gode eller rimelige begrundelser. Man argumenterer med store forskelle i ansvar og kompetencekrav. Det er jeg med på. Men det klares jo med den højere løn og dermed også højere fratrædelsesgodtgørelser. Det urimelige er forskellen i den periode som fratrædelsesgodtgørelserne beregnes ud fra. Den periode burde i min optik være ens for alle. 

Arbejdsglæde er vores vigtigste ressource (nov22)

Arbejdsglæde indvirker nemlig positivt på kreativitet, effektivitet og produktivitet.

Facebook bør begrænse reklamer (nov22)

Et socialt medie bør primært understøtte personlig dialog og medmenneskelig kontakt. På facebook synes reklamer og kommerciel annoncering efterhånden at være det primære. Det er trist, og er vel heller ikke forretningsmæssigt strengt nødvendigt!  

Tillid og blåøjet naivitet kommer til at koste (okt22)

Europa havde tillid til russerne og deres løfter om gas i rigelige mængder. Indtil videre har Europa også haft tillid til kineserne i forhold til sjældne jordarter. Men hvad når kineserne begynder at bruge disse kritiske råstoffer i et storpolitisk magtspil? 

Og det er ikke kun et spørgsmål om hvis, men hvornår. Der er naturligvis en årsag til at Kina har købt mere end 70% af verdens miner, samtidig med at man sidder på næsten 90% af forarbejdningspkapaciteten. Råstofferne er jo slet ikke nødvendige for Kina selv. Råstofferne er magt, verdensdominans og penge.

Hverken Europa eller USA har et modsvar. Vi er afhængige af råstofferne til batterier, mobiltelefoner, computere og elektrificering i al almindelighed. 

Der vil altid være slyngelstater (okt22)

I øjeblikket er det Rusland. Den næste slyngelstat er måske i dag medlem af EU. Det ved vi i virkeligheden ikke noget om.

Derfor er Danmark nødt til at arbejde for stigende selvforsyning, og stramme op på hvad der er kritisk infrastruktur, som ikke bør komme på udenlandske hænder.

Det nytter ikke at være naive, heller ikke når det drejer sig om medlemmer af EU. 

Læren af energikriserne er, at vi er nødt til at være mere uafhængige. Det vil måske lægge en dæmper på globaliseringen og reducere væksten, men det er en pris, der er værd at betale.

Vi skal selvfølgelig ikke lukke os selv ind i en osteklokke, på ingen måde. Vi skal fortsat udbygge det internationale samarbejde på alle fronter, men vi skal sideløbende opbygge beredskab og robusthed, der gør os mindre sårbare, når den næste slyngelstat dukker op.

Et pris- og avancestop kan være en del af løsningen (okt22)

Når inflationen raser svarer lønmodtagere, pensionister og andre igen med krav om kompenserende lønstigninger. Det er rimeligt og helt forståeligt, men det sænker bare ikke inflationen. Det gør kun en ond spiral værre.

Men noget bør gøres. Mit bedste bud er at indføre et pris- og avancestop på visse fødevarer, medicin og energi til rumopvarmning. Det dur ikke at danskerne sulter, fryser eller bliver unødig syge. 

Men ellers må vi som forbrugere leve med at andre ting bliver dyrere. I sidste ende er der jo blot tale om at udskyde forbruget af ikke livsvigtige ting. Og når  efterspørgslen falder på disse produkter, vil priserne automatisk tilpasse sig det niveau vi er villige til at betale.
 

Absurd system for fastlæggelse af strømpris (okt22)

Forbrugeren betaler den samme pris for strøm, uanset hvordan strømmen produceres. (vindmøller, solceller, vandkraft, atomkraft, affaldsforbrænding, kulkraft m.v). Den dyreste produktionsmetode sætter prisen. I øjeblikket er det strøm produceret på naturgas.

Det har man besluttet i EU. Men er det rimeligt? Jeg synes det ikke. 

Et eksempel:

Hvis 20% af strømmen produceres ved hjælp af solceller til 2 kr. pr. Kwh, hvis 30% produceres på vindmøller til 3 kr. pr. Kwh, hvis 30% produceret på vandkraft eller atomkraft til 4 kr. pr. Kwh og de sidste 20% produceres på naturgas til 5 kr. pr. Kwh, så vil al strøm efter de nugældende regler blive solgt til 5 kr. pr. Kwh. 

Men hvis alle producenter “kun” skulle have normal profit, så skulle du og jeg i eksemplet kun betale kr. 3,50 kr. pr. KWh. I eksemplet betyder den nuværende EU-model altså, at du og jeg betaler mere end 40% for meget for strømmen.

Forskellen tilfalder producenterne af energi fra sol, vind, vand og atomkraft som overnormal profit. FN’s generalsekretær har kaldt det ‘grotesk grådighed’. Jeg er helt enig.

Nu er EU på krigsstien igen (okt22)

Denne gang med nye komplekse krav til bæredygtighedsrapportering for bl.a. børsnoterede SMV’ere og virksomheder i regnskabsklasse C stor. Dansk Erhverv vurderer ligefrem, at bøvlet vil overgå GDPR-bøvlet. De nye krav indføres gradvist fra 1. Januar 2024 og et par år frem. Det bliver spændende at følge hvordan de ekstra byrder skaber værdi for virksomheder, samhandel og miljø.

Jeg har brevstemt (okt22)

På den måde undgår jeg, at valgkampens overbudsretorik påvirker mit kryds. Det politiske arbejde mellem valgene afgør min stemme.

Shoppe-afgifter reducerer butiksomsætning (okt22)

Mindre trængsel og biler ud af byerne er forståelige politiske ambitioner. Det skaber bedre bymiljøer. Ingen tvivl om den sag. Men høje p-afgifter reducerer også forbrugernes lyst til at køre til byerne for at shoppe. Jeg har endnu tilgode at møde en bilist som synes at shoppe-afgifter skaber særlig værdi for dem.

Det positive er dog, at de mindre byer med ingen eller kun begrænset betalingsparkering kan styrke deres detailhandelsomsætning. De skal bare forstå at bruge det i markedsføringen. 

I Århus varsler man nu markante stigninger på parkering for at begrænse trængslen. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Logikken halter (okt22)

Når man opstiller til byråd og regionsråd skal man bo i ‘valgkredsen’. Men når man opstiller til Folketinget er der ikke noget krav om bopæl i valgkredsen.
  

Lovgivning og gebyrer helt ude af proportion (okt22)

Jeg har kendskab til en lille grundejerforening, som gerne vil have en bankkonto. Det er der bare ikke råd til. Dels på grund af Hvidvasklovens krav til bankernes on-Bording arbejde og heraf høje gebyrer på oprettelse af en foreningskonto, og dels på grund af høje kontogebyrer i øvrigt.

Med få husstande i den kommunalt pålagte forening vil omkostningerne til oprettelse og drift af en foreningskonto beslaglægge næsten 20% af kontingent indbetalingerne det første år. 

Og så taler vi slet ikke om alt bøvlet med at efterleve EU’s GDPR regler, som også er helt ude af proportion i forhold til en lille forening.

Markedsøkonomi kræver fuldkommen anstændighed (okt22)

I markedsøkonomien reguleres priserne af udbud og efterspørgsel. Man siger, at det kun effektivt kan finde sted, hvis der på markedet er fuldkommen konkurrence.

I min optik er det dog mere vigtigt, at markedet er reguleret af fuldkommen anstændighed. 

Ingen bør kunne udnytte markedet til at score overnormale profitter. Ingen enkeltperson eller virksomhed bør kunne tjene mere end hvad der er rimeligt og anstændigt.

Sådan er tingene bare ikke. Derfor er der til stadighed behov for, at politikerne intervenerer i den markedsdrevne prisdannelse. Det er trist, at det skal være sådan, men det skyldes, at anstændigheden undertrykkes af grådigheden. 

Prognoser forstærker den negative spiral (okt22)

Medierne er fyldt med negative prognoser. Så mange og så massivt, at det påvirker vores humør og forbrug negativt. Dermed er prognoserne med til at skabe en endnu dårligere udvikling end strængt nødvendigt. 

At rulle tingene baglæns kan faktisk også være en fordel (okt22)

Offentlig administration har typisk udgjort 10% af den offentlige beskæftigelse. Siden 2016 er andelen steget en del. Hvis man kan genskabe niveauet fra 2016 kan der frigøres 14.000 fuldtidsstillinger til andet arbejde !

Vejen mod vedvarende energi er nødt til at være brolagt både med med sort energi og betalbare priser. Ellers når vi ikke i mål (okt22) 

Anstændigheden har trange kår i vort samfund (okt22)

Det er egentlig en underlig måde vi har indrettet os på. Det offentlige, forsyningsselskaber, pengeinstitutter, monopolvirksomheder og tilsvarende kan bare hæve deres priser. Du og jeg er tvunget til at betale. 

Vi kan nemlig ikke gå andre steder hen. Og selv om vi i nogle tilfælde rent faktisk kan gå andre steder hen, så nytter det alligevel ikke noget. Brancherne har rottet sig sammen. Se bare på priserne på brændstof. De er påfaldende ens. Man kan kun tro, at det er aftalt spil. 

Del siden

Jeg kan derimod ikke varsle stigning i min folkepension, som følge af dokumenterede stigende leveomkostninger. Den lille mand er prisgivet i vores samfundsstruktur. Jeg synes vi skal give hele systemet et tiltrængt servicecheck.

Forældre trænger mere til opdragelse end tidligere (okt22)

Det er naturligvis en påstand. Men det er mit klare indtryk, når jeg læser artikler om skolebørns faldende sociale kompetencer.

For pilen peger jo direkte mod forældrene, der snubler i opdragelsen af deres børn. Curlingbørn det alt for ofte får deres vilje. Forældre der arbejder for meget, og som derfor ikke magter at tage konflikter med deres børn. Det kan også være forældre som fejlagtig sætter lighedstegn mellem konflikter og fiasko, og som derfor giver efter for børnenes ønsker og krav. 

Det bedste og største vi kan give vores børn er kærlighed, faste rammer og tydelige sociale værdier.

Super overnormal profit bør beskattes (okt22)

Men det skal naturligvis være rimeligt. Hvis et andelsselskab producerer både el og varme, og bruger overskuddet på elproduktionen til at nedsætte varmeprisen hos deres andelshavere, så skal overskuddet på elproduktionen naturligvis ikke beskattes. I dette tilfældet har andelsselskabet jo givet pengene tilbage til deres kunder. 

Det kniber med anstændigheden flere steder i erhvervslivet (okt22)

Kunder skal behandles ordentligt. Priser skal være rimelige i forhold til omkostninger. Hvis ikke det er forretningsmæssigt nødvendigt, er det uacceptabelt, at hæve priserne, bare fordi konkurrencesituationen gør det muligt.

Jeg er tilhænger af reguleret kapitalisme (sep22)

Finanskrise og energikrise har svækket min tillid til "systemet".

Ikke mindst den nuværende energikrise er et tydeligt eksempel på at kapitalismen er løbet løbsk, med store negative konsekvenser for almindelige mennesker og virksomheder. 

Kapitalismen tillader nemlig grådighed hvor nogle groft udnytter andre. Det er ikke en anstændig måde at drive et samfund på.

Derfor bør vi politisk regulere kapitalismen, således at vi minimerer kapitalismens negatiive konsekvenser i form af økonomisk ulighed og rovdrift på natur og miljø.

Men de har jo også deres på det tørre (sep22)

Der er så mange der advarer om skader på elmarkedet hvis stater og EU griber ind overfor de ustyrlige energipriser. Fælles for dem alle er, at de alle har deres på det tørre. Det er naturligvis en udokumenteret påstand. Men jeg tvivler på, at ledere af organisationer og virksomheder personlig er i en situation, hvor de ikke kan betale deres private energiregninger.

Men det er der altså ret mange almindelige mennesker og mindre virksomheder der ikke kan. Hvad med dem? Hvad nytter henstand, når man inderst inde godt ved at man aldrig vil kunne indfri gælden?

De er nemlig offer for prismekanismer og markedsstrukturer der i sit udgangspunkt ikke har taget hensyn til “den lille mand”.  Man har derimod fokuseret på markedsdynamikker, investeringer  og høj indtjening i energisektoren, og kun sekundært på, at betalbar energi bør være et velfærdsgode for alle. 

Skrot modellen og find på en ny (sep22)

Hvorfor anarkender EU ikke bare, at modellen for fastsættelse af elpris ikke giver forbrugerne de laveste priser, hverken på kort eller lang sigt. Skrot modellen, og find på en ny!

Grådighed bør udskammes (sep22)

Virksomheder der hævet deres priser ekstraordinært i ly af inflationen, men som ikke selv er ramt af tilsvarende større omkostninger bør udskammes og fravælges. Det er simpelthen ikke anstændigt, at udnytte andres ulykke til egen økonomisk vinding.

Strukturel kaos på elmarkedet rammer forbrugerne (sep22)

Vi har over skatterne betalt milliarder til vindmøller m.v., men det ser ikke ud til, at vi prismæssigt har fordele af disse investeringer. Jeg mener, at vi danskere simpelthen bliver taget ved næsen og snydes af dysfunktionelle strukturer, der mest af alt tager hensyn til energiselskabernes profit.

Globalisering fremmer mental mistrivsel (sep22)

I gamle dage havde vi primært føling med vores nærområde. Vi var en del af lokalområdets glæder og bekymringer. Hvad der skete udenfor landets grænser var meget langt væk.

I dag kommer hele verden brasende ind i din stue. Mest de negative ting, for det er jo desværre dem som medierne fokuserer på. 

Jeg tvivler på, at denne påvirkning kan være mentalt sundhedsfremmende og bidrage til et følelsesmæssigt lykkeligere liv. 

Voldtaget af reklamar (sep22)

Tænk at det i et retssamfund er tilladt at forstyrre og voldtage uskyldige TV-seere. Men det sker dagligt når du ser en udsendelse og pludselig midt i det hele bliver forulempet, lagt ned og udsat for fuldbyrdet reklamevoldtægt. 

Men det mest bekymrende er, at virksomheder af rent profitmæssige årsager bevidst forstyrrer, forulemper og ødelægger vores oplevelser. 

Jeg kan acceptere reklameblokke mellem udsendelserne, men reklamer midt i en udsendelse er voldtægt. Jeg synes vi forbrugere skal “kvittere” ved at udskamme og boykotte disse virksomheder. 

Datacentre udleder mere CO2 end flyindustrien (sep22)

Nogle udskammer folk der flyver meget. Måske burde de i stedet udskamme streamere og storbrugere af internettet. C02-udledningen fra datacentrene er nemlig større end CO2-udledningen fra flyindustrien.

Spar strøm ved mindre brug af internet og streaming (sep22)

Mon ikke de fleste fremover vil have råd til at oplade mobiltelefonen. Men det betyder jo ikke, at vi nødvendigvis skal bruge mobil, tablets og PCere så intensivt som nu. For selv om der er grænser for hvor meget strøm de enkelte enheder bruger ved opladning, så forholder det sig ganske anderledes, når de bruges.

Det er velkendt, at de store datacentre, bruger svimlende meget strøm. Skal der spares på strømmen, så er en væsentlig reduktion i brugen af internet en god vej at gå. 

Socialt problem, at beslutningstagere ofte tilhører den rigeste del af befolkningen (sep22)

Beslutningstagere i virksomheder, organisationer og regeringer hører typisk ikke til den fattigste del af befolkningen. Men de tager beslutninger for både rig og fattig. 

Et problem kunne være, at de ikke har den nødvendige viden og forståelse for konsekvenser for den fattigste del af befolkningen og måske grundlæggende mangler social empati.

Et eksempel kan hentes ud af den nuværende energikrise. Her skovler energiselskaberne historiske overskud til sig, men beslutningstagerne har som hovedregel valgt ikke at bruge dette overskud til en markant sænkning af priserne. De forsvarer sig med, at pengene er nødvendige for fremtidige investeringer.

Beslutningstagerne har sikkert sit på det tørre og derfor har de svært ved forstå, at mange andre er i en 'livstruende' økonomisk situation. En situation der i stedet burde kaldte på midlertidig social prioritering, frem for fortsatte høje investeringer og udbyttebetalinger.

Solcelleparker. Uklædelig klynkeri fra branchen (sep22)

Virksomheder der opfører solcelleparker, skal fremover betale for tilslutning til elnettet. Hvem skulle ellers? Indtil nu har elkunderne været tvunget til at betale. Men det er da en helt skæv ordning. Dem der opfører storskala solcelleparker gør det jo for at tjene penge. 

Tidligere har de lystigt kunne etablere solcelleparker lang væk fra de steder hvor strømmen bruges. Måske fordi det her var billigst at erhverve jord. Men udbygningen af nettet for at få strømmen transporteret hen til de steder hvor den primært skulle bruges, bekymrede de sig ikke om. Det klarede fællesskabet, altså dig og mig.

Det er tosset at producere energi ude på landet, hvis det meste af energien bruges i byerne. Det kan de nye regler forhåbentlig rette lidt op på. 

Er andelsselskaber på vej til at svigte? (sep22)

De er ellers sat i verden for at varetage medlemmernes interesser. Men nogle kryber udenom. I tider med eksploderende energipriser skovler de penge til sig. Vi er jo nødt til at have penge til investeringer, forsvarer de sig. 

Hallo - vi står i en nødsituation hvor mange ikke kan betale deres regninger. Her bør man bruge alle midler på at sikre andelshaverne de lavest mulige priser. Investeringer må vente. Lige nu drejer det sig om den korte bane. Andelsselskaber har en særlig forpligtigelse til at minimere antallet af økonomiske lig i gaderne.

Tænk at EU kunne finde på det (sep22)

Hvor var hensynet til forbrugerne, da EU besluttede, at elprisen skulle dikteres af den dyreste måde at producere strøm på? Hvorfor den dyreste? Hvorfor ikke den gennemsnitlige? De sorte energiselskaber må tydeligvis have haft bedre lobbyister end forbrugerorganisationerne. Det værste er dog, at det udstiller EU som en følelseskold magtorganisation.

Folkelig opbakning til grøn omstilling kan blive udfordret (sep22)

Hvis ikke regeringer kan sikre borgerne sikker og betalbar energi, vil det kortslutte opbakningen til klimaet. Hvis kulde og mørke rammer mange husstande, vil fokus flyttes fra idealer til rå overlevelse. Det vil være langsigtet invaliderende for den gode grønne proces.

Politiske ego'er skygger for Danmark (sep22)

Jeg synes ikke vi skal finde os i det. Men fakta er, at politikernes ego-ambitioner ofte overskygger landets og befolkningens interesser.

Hvis blå stue kan finde sammen, så er det vel relativt underordnet, hvem der er blå statsminister. Det samme gælder rød stue. Men nej. Sådan er det åbenbart ikke. 

Måske er egoisme en meget normal menneskelig drivkraft, men det bør det ikke være når nationens og fællesskabets interesser står på spil. 

Om man er til rød, blå eller grøn side, så synes jeg man ved det kommende folketingsvalg bør stemme på personer som tænker uegennyttigt og holistisk på Danmarks fremtid. 

Staten er nødt til at lægge låg på energipriserne (sep22)

Borgernes trivsel og velfærd må komme i første række. Alle skal kunne leve, ikke kun overleve. Det er medmenneskelig svigt hvis politiske indgreb kommer for sent eller er for ineffektive.

Citat (sep22)

For at leve i den slags samfund, du ønsker, skal du være med til at opbygge det.

Liberaliseringen af elmarkedet et flop (aug22)

I hvert fald for forbrugerne. Se blot på de historisk høje priser. Tidligere var Danmark kendetegnet ved lave og stabile priser. Så kom EU i 1999 med kravene om tvangsliberalisering. Siden er det gået den forkerte vej for forbrugerne, medens andre skovler profit til sig. Det er beviseligt forkert, at et såkaldt frit marked altid vil betyde mere konkurrence og lavere priser. Jeg savner de gode gamle dage før EU begyndte at blande sig. 

Ingen vil være naboer til grøn energi (aug22)

Ingen vil være nabo til vindmøller, solcelleparker og biogasanlæg. Byg disse langs motorvejene. Her er støj, forurening, dybe ar i naturen og i forvejen dårlige boligforhold. 

Husk også de arbejdende pensionister (aug22)

Der er forslag ude om skattelettelser til folk der arbejder fuldtid. Det er helt fint. Men hvad med også at give skattelettelser til pensionister der arbejder på deltid. De yder jo sådan set også en ekstra indsats.

Er vi igang med at lægge historiske personer for had? (aug22)

Længst afdøde Simon Spies har gjort sig skyldig i mange kritisable ting. Ingen tvivl om den sag. Men det har Christian IV sikkert også. Hans mange byggerier har muligvis ikke levet op til nutidige regler og normer i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Hvad nu hvis historiske kilder dokumenterer groft udnyttelse og brud på anstændige arbejdsvilkår i perioden 1588 til 1648, skal Christiansborg så omdøbes til Mettesborg?

Skal der indføres telefonpligt i Danmark? (aug22)

Skal det gøres til et lovkrav at anskaffe sig en mobiltelefon? Eller bør staten stille mobiltelefoner gratis til rådighed for folk som ikke har en mobiltelefon?

Det er stort set umuligt at fungere uden en mobiltelefon. Derfor må Folketinget tage en beslutning. Skal privat anskaffelse af en mobiltelefon være et lovkrav eller skal alle der ønsker det have tilsendt en gratis mobiltelefon på samme måde som de får tilsendt et sundhedskort?

Hvis du ikke er digital, er livet meget vanskelig. Du kan ikke bruge MitID, det er stort set umuligt at have en dynamisk kommunikation med offentlige myndigheder, pengeinstitutter og andre. Skal der indføres telefonpligt på samme måde som værnepligt?

Biogas har et overset potentiale (aug22)

Biogas udgør 35% af det samlede danske gasforbrug. I løbet af 5 år kan andelen blive 100%. Så kan vi skrotte natur- og russergas. Det er da positivt.

Hvor skal mad og proteiner så komme fra? (aug22)

Hvis man vil reducere antallet af svin og køer i landbruget, bør man samtidig fortælle hvor den manglende mad og de vigtige proteiner så skal komme fra. I forhold til klimaet nytter det jo ikke noget, hvis blot produktionen flyttes fra Danmark til andre lande. Jeg mangler gode svar fra politikere og andre der ønsker at reducere antallet af svin og køer.

Kontorkoma (aug22)

Kontorkoma er ikke en klinisk diagnose, men er Pia Hauges forsøg på at beskrive tilstanden, hvor hjernens tankekraft er nedsat på grund af indre og ydre støj. Man har derfor sværere ved at koncentrere sig, og ens arbejde bliver overfladisk og uoriginalt. Det er tankevækkende, at vi har indrettet vores arbejdsliv, så mennesker ikke har mulighed for at være den skarpeste udgave af sig selv.

Tilskudsmodel halter (aug22)

Det ender jo med, at dem der havde mindst, rent faktisk ender med at havde mere end dem der havde lidt mere. Og nej, det er ikke noget sludder. Når man udbetaler varmecheck og andre kompensationspenge til personer med indkomst under et bestemt beløb, så ender modtagerne med at have mere end dem som i udgangssituationen bare havde lidt mere, men som nu ender med at have mindst. Man burde havde gradueret modellen med flere indkomsttrin. Der havde været mere rimeligt.

Pas på! Klimaet må ikke blive en religion (aug22)

Klimaet er ekstremt vigtigt. Ingen tvivl om den sag. Men energimæssig forsyningssikkerhed er forudsætningen for, at vi når i mål med CO2-reduktionerne.

Man er først og fremmest nød til at være pragmatisk. Hvis folk fryser i deres hjem, hvis energipriserne stiger til et for mange ubetalbart niveau eller hvis erhvervslivet må skære ned og massefyre på grund af energipriser eller energimangel, så vil selv de bedste klima intentioner kuldsejle. 

Verdens befolkning skal kunne leve og ikke bare overleve under klimakampen.

Derfor er det ikke sikkert at atomkraft skal skrottes. Under alle omstændigheder har verden brug for strøm når det er vindstille og mørkt og vandkraftværkerne mangler vand. Det kan også være, at braklægning af landbrugsjord skal sættes på pause indtil forsyningen med fødevarer er reetableret efter Ukraine krigen. Det kan også være, at man er nødt til at acceptere at nogle kulkraftværker forbliver i drift længere end planlagt. 

Selv om klimaindsatsen er ekstrem vigtig, kan den i praksis kun blive en sekundær prioritet i forhold til energimæssig forsyningssikkerhed.

Jeg håber, at verdens ledere ikke vil være snæversynede og religiøse. Mangel på energi vil destabilisere samfundet, og det er ikke lige det vi har brug for. Vi har brug for alle bakker op om klimaet, men det vil i praksis kun ske hvis befolkningerne sikres et tåleligt liv under den gigantiske transformation af vort energisystem. 

Boligpriser dykker - og hva' så? (aug22)

Boligpriserne dykker i det meste af landet. Men et det nu så forfærdeligt? Når vi ser på boligpriserne stigning de seneste 20-25 år, så er der vel kun tale om en lille krusning på overfladen.

Bekymrende lidt fokus på politisk substans (aug22)

Jeg er vild interesseret i politiske tanker og visioner, medens politiske intriger, magtkampe, bogstavlege, valganalyser og personspørgsmål ikke interesserer mig. Jeg er oprigtig ked af, at langt de fleste medier åbenbart har den omvendte prioritering.

Grådighed bør gøres ulovlig (aug22)

Der bør være loft over hvornår nok er nok. Hvor stor må en privat formue være? Hvornår er lønninger ude af proportion? Hvornår er en virksomheds profit helt uanstændig? Grådigheden i verden har taget overhånd, og de grådige kan ikke selv styre deres grådighed. Det viser historien. Vi er nødt til som samfund at forbyde ekstrem grådighed og konfiskere formuer, lønninger og profit, som har taget overhånd.

Grotesk grådighed styrer de sorte energiselskaber (aug22)

Jeg er enig med FN’s generalsekretær: Topledelsen i de fossile energiselskaber er besat af ufattelig grådighed. Medens mange fattige verden over ikke kan få tingene til at hænge sammen, skovler de sorte energiselskaber penge til sig.

På bare 6 måneder har ExxonMobil tjent 170 mia. kr. Shell har tjent 150 mia. og Totals profit er på 137 mia. kr.

Det er umoralsk, at olie- og gasselskaberne indkasserer så eksorbitante overskud på ryggen af den globale energikrise.

Jeg synes det er beskæmmende, at man har sat følelseskolde og hjerteløse folk i spidsen for de store selskaber, som burde have andre ledestjerner, en profit til aktionærerne.

Jeg håber det lykkedes at få den internationale aftale i hus, så ekstraordinær stor profit særbeskattes i alle verdens lande.

Det hjælper da ikke på klimaet hvis jeg køber en elbil (aug22)

Når min nuværende dieselbil skal skrottes, vil jeg købe en elbil. Ingen tvivl om den sag. Men det bidrager da ikke til klimaet hvis jeg i dag køber en elbil og sælger min 3 år gamle Octavia til en anden. Så er der jo bare en anden der kører videre i dieselbilen. Det bytte bliver klimaet da ikke bedre af. 

Forsinkelse bare ikke i orden (aug22)

Mange minkavlere må vente til 2024 før de får udbetalt den fulde erstatning, som følge af at regeringen beordrede alle mink dræbt i 2020. Der er sat 19 mia. kr. af til erstatningerne. Indtil videre er der udbetalt a conto 3 mia. Minkavlerne har altså kun fået udbetalt 16% af at forventede beløb. Tænk hvis det var en lønmodtager der kun havde fået udbetalt 16% af sin løn, og måtte vente på resten i op til 4 år?

Trist at negative politiske kampagner rent faktisk virker (aug22)

Det skyldes den menneskelige hjerne. Den er mest optaget af at undgå ubehageligheder. Derfor lytter vi ubevidst mere til udtalelser fra politikere der advarer mod at stemme på en modstander, end vi lytter til politikerens egne planer og visioner.

Men der er naturligvis en kant. Hvis angrebet på en politisk modstander bliver privat og perfid, tager vi afstand. Men så længe man blot udnytter hjernes svaghed og advarer om bål og brand hvis man stemmer på den forkerte, så virker det. 

Jeg synes dette faktum er umådelig trist, og jeg synes det fjerner en vigtig substans i den politiske diskussion.

Jyder og Københavnere (aug22)

Forskellene er nu nok alligevel mindre end fordommene 🙂

Hæv lønner (aug22)

Hæv lønnen, styrk prestigen og tal uddannelserne op, ellers kommer vi fortsat til at mange sygeplejersker, pædagoger og lærere. Uden dem har velfærdsstaten intet fundament.

Konsekvensløshed truer danskernes tillid (aug22)

Når en minister bryder loven eller når systemsvagheder muliggør storsvindel mod nationen, så er straf og sanktioner til at overse. Det skaber politikerlede, apati og mistillid, som ødelægger landets sammenhængskraft.

Det dur ikke, at svigtende hukommelse, bortkomne dokumenter, slettede sms’er, beskyttede embedsmænd og politiske vennetjenester hindrer retfærdigheden i at ske fyldest.

Vi har brug for et samfund som agerer adræt og konsekvent, når politikere og embedsmænd snyder eller laver fejl.

Eksemplerne på manglende konsekvens står nærmest i kø: Tvind skolernes mangeårige snyderi, Britta Nielsens tyveri af velfærdsmillioner, udbytteskandalen, overgrebet på Tibet demonstranterne, Danmarks deltagelse i Irak krigen, minkskandalen, det skandaløse ejendomsvurderingssystem o.s.v.

Jordens ressourcer er opbrugt for i år (aug22)

I disse dage har verdens befolkning opbrugt de ressourcer som Jorden naturligt kan genskabe på et år. I Danmark nåede vi årets grænse allerede i marts. Vi har vist alle en fælles opgave !

Brug teknologi ved parkeringskontrol (aug22)

Det er lidt gammeldags, at have en masse p-vagter til at gå rundt og kontrollere. De kunne sikkert skabe større værdi for samfundet i helt andre jobs.

Hvorfor ikke lade den arbejdskraftintensive p-kontrol erstatte at teknologien?

Mange steder med almindelig tidsbegrænset parkering vil det være muligt at etablere nummerpladegenkendelse. Når man kører ind på p-pladsen bliver tidspunktet registreret. Når man kører ud sker det samme. Han bilen opholdt sig længere tid på p-området end reglerne foreskriver, udskrives en kontrolafgift.

Fordelene er betydelige, specielt for kunderne. Mange parkanter, måske endda de fleste, får p-bøder fordi de har glemt at sætte p-skiven eller uforvarende har sat den forkert. Det er uretfærdigt, at en lille fejl skal udløse en stor afgift. Denne uretfærdighed vil helt kunne undgås med nummerpladegenkendelse, og det må vel være det primære? 

Der er godt nok nogle der hævder, at mange shoppingcentre, stormagasiner og supermarkeder tjener penge på at deres kunder glemmer at sætte p-skiven korrekt. Skulle en sådan anløben forretningsmoral alligevel eksistere, så vil teknologien kunne hjælpe dem tilbage på rette spor.

Er al den dokumantation virkelig nødvendig? (aug22)

Ansatte i ældreplejen anvender 50 minutter om dagen til dokumentation. Det svarer til over 11% af den daglige arbejdstid på 7,4 timer. Reelt er procenten noget større, da ikke hele den formelle arbejdstid kan anvendes på egentlig arbejde. 

Hvis dokumentationskravene kunne nedsættes til halvdelen, ville hver medarbejder dagligt kunne levere 25 minutter mere omsorg. 

Der er ca. 80.000 fuldtidsansatte i ældreplejen. En nedsættelse af dokumentationskravene til halvdelen ville frigøre 4.500 årsværk til omsorg og pleje. 

Regler modarbejder solceller (aug22)

Boligforeninger i Horsens vil gerne opsætte flere solceller. Men det kan økonomisk ikke lade sig gøre p.g.a. regler og afgifter. Penge i statskassen betyder åbenbart mere end den grønne omstilling, ellers havde staten vel for længst ændret reglerne?

Kritiske lægemidler må da ikke være udsolgte (aug22)

Som alt andet kan medicin også gå i restordre. Følgerne kan dog være kritiske og livstruende hvis man ikke kan få sin medicin til tiden. Siden 2019 er leveringsproblemerne kun blevet større. I dag er mere end 500 præparater i restordre.

Jeg mener Sundhedsmyndighederne bør definere hvilke lægemidler som både er kritiske, og som ikke umiddelbart kan erstattes af andre. Her bør etableres et særligt nationalt beredskab. Dette sker ikke effektivt i dag

Giv naboerne billigere strøm (aug22)

Solcelle- og vindmølleparker vil rejse sig i uhørt stor omfang i det danske landskab. Det skal nyopførelse energiparker svarende til mere end 37.000 fodboldbaner.

Mange af disse vil komme til at ligge i din og min baghave. Det er bagsiden af den grønne omstilling. 

Parkerne er nødvendige, ingen tvivl om den sag. Men det er også nødvendigt at tage store samfundsmæssige hensyn til naboerne. Først og fremmest gennem inddragelse, så der kan ske størst mulig tilpasning til lokale ønsker og behov. 

Men ligegyldig hvad, så vil en energipark stort set altid have negative konsekvenser for de nærtboende. Giv dem en kompensation i form af rabat på strøm fra “deres egen” energipark.

Vindmøller og solceller bør i øvrigt primært opføres langs motorvejene. Her er der i forvejen støj og dybe indgreb i det naturlige landskab. Og så bør energiparkerne i højere grad opstilles tættere på de steder, hvor strømmen primært bruges.

Retssikkerheden udfordres af manglende ressourcer (aug22)

Danmark indtager en fornem første plads i EU når det gælder domstolenes uafhængighed. Men Danmark har også samtidig det laveste antal dommere pr. Indbygger og står læstlavest når det drejer sig om ressourcer til domstolene. 

De stærkt stigende og i forvejen meget lange sagsbehandlingstider er et anslag mod borgernes retssikkerhed - uanset domstolenes uafhængighed. 

Horsens kommune. Ond spiral når der skal spares (jul22)

Det kan umiddelbart forekomme logisk, at et udvalg der overskrider sit budget selv skal finde pengene ved at spare andre steder på udvalgets budget.

Men det er ikke logisk, at ældre & handicapudvalget skal spare på ældreområdet hvis eksempelvis handicapområdet har overskredet sit budget. Man har i Horsens valgt en udvalgsstruktur hvor to svage grupper (ældre og handicappede) administreres i samme udvalg. 

Det er ikke rimeligt at to svage grupper selv skal holde for ved budgetoverskridelser. Her burde man hente pengene på mindre skrøbelige steder på kommunens milliardstore budget. 

Mening og Money afgør karierrevalg (jul22)

Mening er det vigtigste. Kun de færreste vil bruge en stor del af deres liv på noget, som ikke giver mening. Du skal føle at det du gør har betydning, men det er også vigtigt, at uddannelsesvejen ikke er blind. Uddannelsen og jobbet skal kunne anvendes karrieremæssig bredt i takt med at dine kompetencer og interesser udvikles.

Pengene er også vigtige, ikke mindst som samfundets anerkendelse af din indsats. En lille løn vil ikke føles som en helhjertet anerkendelse og der er heller ikke prestige forbundet med en beskeden indkomst. 

Når jeg ser på jobbene som lærer og sygeplejerske, så mangler de vigtige elementer. Uddannelserne er umiddelbart blinde. En gang lærer, altid lærer. En gang sygeplejerske, altid sygeplejerske. Samfundets anerkendelse i form af god løn, respekt og prestige er til at overse. Kun jobbenes grundlæggende mening og samfundsmæssige betydning taler i den positive retning.

Vi er nød til at kickstarte en større søgning til uddannelserne. En væsentlig større løn er første step. Andet step er ændrede uddannelser, der giver bredere karrieremæssige muligheder. 

Madspild og overforbrug af fødevarer skal bekæmpes - ikke landbruget (jul22) 

Kostvaner bør også ændres, men CO2 udledningen bliver ikke mindre ved blot at flytte landbrugsproduktion fra Holland, Danmark og andre fødevareeksporterende lande. Måske ligefrem trærtimod. Klimaindsatsen skal tænkes globalt. 

Min respekt for EU bliver ved med at falde - desværre. (jul22)

EU har i Barselsdirektivet fra 2019 tvunget fælles barselsregler ned over alle medlemslandene. Men reglerne gælder bare ikke for Europa-Parlamentet selv. Det er da dobbeltmoral der vil noget. 

Medlemmerne af  EU-parlamentet må ganske vist godt gå på barsel. Men deres suppleanter må ikke sætte sig på deres sæder i Europa-Parlamentets plenarsal og trykke på stemmeknappen i deres fravær. Og de må heller ikke deltage i udvalgsmøderne.

P.t. har Danmark 2 medlemmer på barsel, så Danmarks repræsentation er de facto reduceret fra 14 til 12 medlemmer. Disse særlige EU-regler “tvinger” reelt medlemmerne til at forkorte deres barselsperiode. 

Vi har brug for EU til fred og frihandel og til at facilitere dialogen mellem selvstændige nationer. Men EU vil bestemme ned i alle detaljer. Dermed har EU betrådt en farlig vej, der over tid vil føre til EUs politiske selvmord. Det er umådelig trist.

Tiden er ikke til tåbelige energi beslutninger (jul22)

Energimæssig forsyningssikkerhed er vigtigere end grøn omstilling. Men begge dele er bydende nødvendige. 

Men lad nu være med at tage dumme beslutninger i klimaets hellige navn. Når Rusland lukker for gassen til Tyskland og Europa, kan man være nødt til at omgøre tidligere beslutninger.

Det er ikke nu Tyskland skal lukke deres atomkraftværker. Det er ikke nu Danmark skal skrotte de mindre kraftvarmeværker. Det er ikke nu kullene skal udfases. Men det er nu der skal fuld kraft på etablering af flere vindmøller og solcelleparker samt udbygning af elnettet.

Vi skal passe på ikke at ødelægge den sociale og økonomiske samfundsstruktur gennem for hurtige klimaomstillinger.

Hvad er en etnisk dansker? (jul22)

Det er der store teoretiske diskussioner om. Er det kun en person der er født i Danmark? Hvis ja, så er en etnisk dansker også et barn født i Danmark af eksempelvis ikke-vestlige indvandrere. 

Hvis nej, hvad skal der så til at blive kaldt en etnisk dansker? Er det en person der ud over at være født i Danmark også er lys i huden og som tilhører vores vestlige kulturkreds? 

Så kan et barn født i Danmark af hvide amerikanske forældre betegnes som etnisk dansker, medens et barn født i Danmark af mørke amerikanske forældre ikke kan betegnes som etnisk dansker.

Det kan blive rigtigt svært. Men det giver i mange tilfælde mening at kunne skelne, selv om det aldrig kan blive en helt retfærdig definition og nogle sikkert med god grund kan føle sig krænket.

Jeg synes man slet og ret skulle vedtage, at en etnisk dansker er en person bosiddende i Danmark med forældre og bedsteforældre som alle er født og opvokset i Danmark.

Religion er ikke bare vejen til konflikt (jul22)

75% af danskerne mener, at religion er vejen til konflikt. Det viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har gennemført. Jeg tror umiddelbart jeg ville have svaret det samme, hvis jeg uforberedt skulle svare på spørgsmålet: “Tror du generelt, at religion er vejen til fred eller konflikt?”

Jeg ville tænke på Islam, Muhammedtegninger, selvmordsterrorister, Al-Queda, konflikten mellem jøder og palæstinensere i Jerusalem og alle de mange andre religiøse konflikter vi bliver bombarderet med i medierne. 

Dybere reflekterende må man jo også se religionen som fredsbevarende. Eksempelvis har kristendommen i meget høj grad været med til at definere den måde vi omgår hinanden på i den vestlige venden. Religionen har defineret koderne for vores værdier, moral og etik, som i høj grad styrer fredelig sameksistens mellem millioner af mennesker. Så nej, relegion er ikke mest konflikt.

EU skal være stærk udadtil og blød indadtil (jul22)

Det kunne jeg ikke selv have sagt bedre. Jeg er fuldstændig enig med den hollandske historiker Rene Cuperus som har formuleret disse kloge ord. Og han tilføjer” men det skal ikke ske som en superstat, der griber ind i de enkelte landes egne beslutninger”. 

Den vej EU betræder i dag er ekstrem farlig. Hvis ikke EU arbejder for at blive stærk udadtil og blød indadtil, vil det med stor sandsynlighed ende med EU’s politiske selvmord. 

Godt der er hjælp til de uøvede kirkegængere (jul22)

Man er slet ikke i tvivl. Specielt i forbindelse med dåb, hvor dåbsfølget sidder forrest i kirken. Her er ofte en del uøvede kirkegængere, som ikke kender den kirkelige liturgi, og ikke ved hvornår man rejser sig.

Det gør derimod de øvede kirkegængere bagerst i kirken. De rejser sig som de skal. Det skaber en lidt kejtet stemning, når de ikke-øvede opdager at de øvede allerede står op. Hvis ikke de er ligeglade, og sådan nogle er der alle steder, så bruger de resten af gudstjenesten på at holde øje med hvad dem nede bagved gør. Dermed fjernes fokus fra præstens ord og de kirkelige handlinger. Det er da trist. Derfor er det i min optik helt i orden at præsten også er vejleder, og klart og tydeligt siger “lad os alle rejse os” også selv om han/hun selv allerede står op.

Endelig en god EU beslutning (jul22)

EU har godkendt naturgas og atomkraft som bæredygtige investeringer i en overgangsperiode. Det betyder, at det bliver lettere for pensionsselskaber m.v. at investere grønt.

I min optik er det en god og pragmatisk beslutning, der mere glidende vil  indfri de grønne ambitioner. Vi skal huske på, at ikke alle EU-lande er lige så langt fremme som Danmark, når det drejer sig om vedvarende energi.

Gassen bør dog hurtigst muligt udfases af det fine grønne selskab. Men spørgsmålet er, om ikke atomkraften på den lange bane bør have status som grøn, hvad den i stor udstrækning jo også er. Samtidig skal vi huske, at der også er brug for strøm når det er vindstille og nat. 

Tilbudspriser på øl varierer 50% (jul22)

Det er ikke ret tit jeg køber øl, og når jeg gør det er det ofte i en grænsebutik på vej hjem fra rejse. Nu skal jeg bruge øl til en fest, men kommer ikke lige forbi en grænsebutik. Derfor gennemgik jeg tilbudsaviserne fra Bilka, Fakta, Rema, Lidl, Netto, Føtex og alle de andre. Stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af at ugens tilbud på øl varierer med op til 50% på almindelig pilsner øl af samme mærke. Fra knap 10.00 kr. pr. liter til knap 15 kr. pr. liter.

Men man skal være lidt vågen. For ikke alle angiver literprisen i deres tilbud. Den skal man selv regne ud. Når man ser tilbudsprisen bør man ikke lade sig forblænde af prisskiltet, for øl tilbydes i 30, 24, 20, 18, 12 eller 6 stk. forpakninger, og det forvirrer og vanskeliggør en umiddelbar prissammenligning. Jeg tror i øvrigt, at det er en bevidst handling fra dagligvarebutikkernes side. De er vist mest på deres egen side og mindst på din og min side. 

Sygt system (jul22)

Vi lader lovgiverne selv dømme i sager om lovbrud. Det sker i et politisk pokerspil. Det er ikke værdigt for demokratiet. Sådanne sager bør afgøres af en uvildig forsamling, uden politisk indblanding. Det dur ikke at den lovgivende magt også er den dømmende magt, når det drejer sig om ministre eller medlemmer af folketinget. Vi skal vist til at justere lidt i grundloven. Måske er det opgså på tide. Sidste gang var i 1953.

Jeg troede ejendomsretten var ukrænkelig (jul22)

Ejendomsretten er ukrænkelig i følge grundloven. I praksis forholder det sig anderledes. Rent faktisk stiger antallet af love og bekendtgørelser som giver myndighederne adgang til private boliger og virksomheder, uden først at indhente en dommerkendelse. Efter Tænketanken Justitia drejer det sig p.t. om ca 280 love og bekendtgørelser. Tilladelser som næsten pr. automatik skrives ind i nye love og bekendtgørelser. 

I min optik bør ingen myndighed kunne tiltvinge sig adgang til privat ejendom uden en dommerkendelse, med mindre det er uomtvisteligt, at liv og helbred står på spil. 

Danskere bliver også klimaflygtninge - mange af dem er allerede født (jul22)

De seneste 10 år er antallet af klimaflygtninge steget med 50%. FN vurderer, at der i dag er 30 mio. klimaflygtninge i verden. Man forventer at problemerne vil stige eksponentielt. Det er nok ikke urealistisk at forvente, at vores børnebørn og oldebørn vil opleve selv at blive klimaflygtninge.

En klimaflygtninge er en person som permanent eller midlertidig må forlade sit hjem på grund af oversvømmelser, tørke, ekstrem vejr, skovbrande, stigende havvand og orkaner. 

Verdens ledere er tøsedrenge (jul22) 

Statsledere er ikke med i fronten, selv om de er årsag til krigen. Når et land hærges af fattigdom og mangel på fødevarer, så er det sjældent at statslederne selv sulter. Når ansvaret skal placeres, er det sjældent, at statsledere up-front melder sig som ansvarlige.

Verden ledes åbenbart at tøsedrenge og tøsepiger. De skubber ansvaret ned når det virkelig brænder, og de sulter ikke når deres folk sulter. Men det værste er, at alle vi andre finder os i at være ledet at personer uden tilstrækkelig integretitet, styrke og personlig mod. 

Hvorfor greb embedsværket ikke ind? (jul22)

Minkkommissionens rapport. Topembedsmænd får sønderlemmende kritik og for nogle vil det sikkert få vitale karrieremæssige konsekvenser. Politikere går heller ikke fri af kritik, men konsekvenserne for politikerne bliver nok til at overskue. Det er bedrøveligt forudsigeligt. 

Med det centrale spørgsmål er: Hvorfor satte topembedsmændenes ikke hælene i? De fleste vidste jo godt, at lovgrundlaget haltede. 

Lad mig klart sige: Hvis topembedsmændenes er skyldige så skal det have konsekvenser. De får en tårnhøj løn, og de kender alle 100% deres ansvar og beføjelser. Der findes i den sammenhæng ingen undskyldninger for uacceptable adfærd.

Men omvendt kan man jo prøve af finde en forklaring på deres tavshed og passivitet. Jeg tror det skyldes nervøsitet for deres job og fremtidige karrieremuligheder. En embedsmand tager nemlig ikke orden før sin minister og embedsmanden taler kun hvis han eller hun bliver spurgt. 

Hvad nu hvis ministeren allerede har sagt, at der ikke er noget at komme efter? Skal embedsmanden så korrigere sin minister, måske i alles påhør? Det må være svært, da der med stor sandsynlighed vil få ansættelsesmæssige konsekvenser. Kun få politikere accepterer konsekvensløst at blive korrigeret og irettesat af en underordnet. Og politikerne har magten, og de bruger den, men naturligvis diskret. 

Og så et det i øvrigt helt ligegyldigt om det sker i staten, regionerne eller kommunerne. Spillereglerne er de samme, konsekvenserne ligeså. 

Det kan være hårdt og uretfærdigt at arbejde for politikere.

Tro er det man gør (jul22)

Jeg har tænkt meget over hvad tro er for noget. Efter en lang, snirklet og til tider håbløs proces er jeg kommet frem til at “tro er det du gør”. Hvis ikke troen udleves, er den der slet ikke. Så er det bare flygtige tanker og uforpligtende ord uden forankring i det levede liv.

Hvad skal straffen være når en person med fortsæt skyder og dræber tilfældige? (jul22)  

Står samfundet i øvrigt mest på offerets og de efterladtes side, eller mest på gerningsmandens side? Med den nuværende strafudmåling er svaret entydigt. Samfundet er på gerningsmandens side. Der synes ikke at blive taget tilstrækkeligt hensyn til det liv som de døde kunne have levet. De døde er jo allerede afskrevet. Jeg har i hvert fald svært ved at drage anden konklusion. Der er i disse  triste sager simpelthen ikke proportionalitet mellem straf og forbrydelse.

Abort må være kvindens eget valg (jun22) 

Vores krop er ukrænkelig. Derfor bør enhver frit kunne bestemme over egen krop. Det gælder også en kvindes beslutning om abort eller ikke abort. Det er hendes valg, det er hendes ansvar og det er hende der skal leve med konsekvenserne af valget.

Det er menneskefjendsk magtarrogence hvis staten, højesteret, kirken eller andre vil bestemme hvad en kvinde ønsker at gøre med sin krop.

Hastighed i byerne kan vel også blive for lav? (jun22)

Nogle byer, bl.a. København, overvejer maksimale hastigheder på 40 km/h og nogle steder helt ned til 30 km/h. Jeg tænker det er lidt pjattet og ikke særligt klimavenligt. Langsom fart kræver lav gearing og dermed relative høje omdrejninger i motoren. I min optik må det betyde både et øget brændstofforbrug og et højere støjniveau. 

Den mest bæredygtige bygning er den bygning som allerede er opført (jun22)

Byggeriets klimaaftryk er enorm. Nedrivning er stort set altid den dårligste løsning, hvis man vil den grønne omstilling. Man bør som alt overvejende hovedprincip anvende den eksisterende bygningsmasse og give den nyt liv, design og tidssvarende isolering. 

Der må være grænser for forskellighed i fællesskabet (jun22)

Den tiltagende individualisering udfordrer vores fællesskab. Vi kan som samfund umuligt favne alle individuelle hensyn. Senest har Dansk vegetarisk forening stævnet to kommuner for forskelsbehandling fordi nogle borgere ikke kunne få måltider uden animalske produkter.

Man taler ligefrem om uretmæssig forskelsbehandling og brud på menneskerettighedskonventionerne. Ligesom man har ret til at udleve sin tro har man i det offentlige rum ret til at udleve sin overbevisning som vegetarianer eller veganer, bliver det sagt.

Hvad bliver det næste? Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på at det nok skal komme. Men på et tidspunkt bliver det for meget, og så knækker samfundet. Individualismens pris kan også blive for høj.

Hvorfor skal den almindelige elforbruger betale det meste? (jun22)

Elnettet skal udbygges for at kunne håndtere den ekstra strøm som de kommende år vil blive produceret i nye vind-og solanlæg. Men hvorfor skal den almindelige forbruger betale langt det meste af regningen på næsten 32 mia? Hvad med dem som tjener penge på at opstille og producere grøn strøm. Bør de ikke bidrage meget mere til udbygningen af elnettet i Danmark? 

Virksomhederne og den almindelige danske forbruger vil stå tilbage med en gigaregning. I forvejen bidrager forbrugerne med 0,17 kr/kWh til nettariffen. Dette beløb må forventes at stige betragteligt og gøre grøn strøm endnu dyrere. Grøn strøm burde vel egentlig være billigere?

Tåbelige digitale ambitioner skader mennesker (jun22)

Er det nu også så nødvendigt, at Danmark skal være i verdens digitaliserings elite? Prisen betales i hvert fald af Danmarks digitale B-hold. Det er de svage grupper der lider mest under regeringens kolde ambitioner.

Hvorfor ikke en mere lempelig indfasning af MitID? Hvorfor skal mange borgere leve med usikkerhed og rammes på både selvværd og livsglæde? Hvorfor skal kommunernes borgerservice nærmest lægges ned, så meget haster det vel heller ikke?

Vi har brug for politikere, der tænker med hjertet

Løn. Det burde være omvendt (jun22)

Det burde være håndværkere, sygeplejersker, SOSUer og alle de andre i frontlinjen, som fik de bedste lønninger. Så stod vi måske ikke som nu og manglede varme og praktiske hænder.  

Hvorfor skal det være akademikere, administratorer og mødefolk der får mest i løn?  

Politik bliver ofte usympatisk (jun22)

Alt for ofte desværre. Jeg synes politiske diskussioner er vigtige og spændende. Men alt for ofte henvises “sagen” til anden række. Politisk spin og partiegoistiske hensyn tager over.  

For mig drejer politik sig om at få ret gennem gode argumenter. 

Jeg synes det er usympatisk, når partiegoisme går forud for borgernes eller Danmarks interesser, og jeg mister respekten for politikere som går efter manden og ikke bolden. 

Mindsteløn. Jeg vil vædde på, at EU også vinder denne gang (jun22)

Den danske regering, arbejdsgiverne og lønmodtagerne er imod. Men jeg vil vædde på, at de alle kommer til at bøje nakken. Nu er EU-parlamentet og Europarådet nemlig nået til enighed om en tekst til et EU-direktiv om mindsteløn, som sikkert for stedse vil spænde ben for Danmarks ønsker om, at det fortsat alene bør være arbejdsmarkedets parter som klarer den opgave.

Igen et trist eksempel på en stor pris som Danmark betaler til EU's herremands ambitioner. EU er vigtig, men kun til at facilitere dialog og samarbejde mellem selvstændige nationer, hvor formålet er fred, frihandel, frivillighed og fællesskab. 

Barsel. Det bestemmer EU (jun22)

For 3 år siden vedtog EU sit nye ‘orlovsdirektiv’. Hermed har EU fastlagt rammer og indhold i Danmarks nye barselslov. 

EUs direktivet skal nemlig være implementeret i dansk ret med virkning for børn født den 2. august 2022 og senere. 

For mig igen et eksempel på at EU overtager styringen af Danmark og de andre EU-medlemmer. 

Sådan opfatter jeg kristendommen (jun22)

Kristendom er for mig et menneskesyn og en grundholdning der viser, hvordan vi mennesker bør behandle hinanden.  

Om man tror på Gud og bibelens fortællinger eller blot bruger kirken til fordybelse, trøst eller tradition kommer i anden række. Det vigtigste er, at man har et moralkodeks der fremmer kærlig og respektfuld sameksistens mellem alle mennesker på jorden.  

EU har da ikke noget hjerte (jun22)

Statsministeren vil ind i hjertet af EU. Men EU har intet hjerte. Så det er en håbløs mission. Meningen er dog til at forstå. 

Men EU træffer ikke sine beslutninger i et varmt og næstekærligt hjerterum. EU har nemlig for længst vist, at hjerteligheden har trange kår. Hvis EU havde et hjerte, ville det være borgernes og nationernes selvstændighed der stor øverst på agendaen. Men EU vil være herremand. EU vil bestemme. Det er ikke nok, blot at facilitere dialog og samarbejde mellem selvstændige nationer.

Dermed har EU betrådt en farlig vej, der i sidste ende vil underminere fred og samarbejde i Europa. EU tager nemlig ikke tilstrækkelig hensyn til EU borgernes hjerter, de gamle rodfæstede kulturer, de stærke nationalfølelser og ethvert folks ønske om selvstændighed og nærhed til beslutningstagerne. 

EU’s fejlagtige herremands strategi har simpelthen ikke grundforudsætningerne for at lykkes. England blev det første land som kasserede EU, men England bliver ikke det sidste, og det er den største trussel mod freden i Europa. 

Hvad er vigtigst, natur eller klima? (maj22)

Regeringen har planer om, at klimahensyn i form af tilladelse til opsætning af vindmøller og etablering af solcelleparker, skal gå forud for naturhensyn. 

Jeg synes begge dele er ekstrem vigtige. Men jeg tror at vi får langt mere effekt af vores investeringer i klimaet ved også at se ud over landets grænser. Hvad med eksempelvis at bruge klimapengene på at reducere fældning af regnskovene. Måske er CO2-effekten større ved en sådan indsats, end ved at etablere vindmølle- eller solcelleparker i Danmark. Og CO2 er jo helt ligeglad med nationale grænser.

EU igen på afveje (maj22)

Nu har EU igen overtrumfet danske interesser. EU-domstolen har bestemt, at anklagemyndighed og politi i Danmark ikke som nu kan få fuld adgang til loggede teleoplysninger ved efterforskning af grov kriminalitet. Dette er igen-igen et eksempel på, at EU blander sig i noget, som EU bør blande sig uden om. 

Jeg forholder mig ikke til om jeg synes EU-domstolen har ret eller uret. Jeg forholder mig alene til, at EU overstyrer dansk lovgivning. Det er et skråplan, og et anslag mod vores selvstændighed. 

Vi bør revitalisere folkekirkens budskab (maj22)

Folkekirken er ude af trit med sin samtid. Den giver ikke de individuelle svar som almindelige danskere anno 2022 efterspørger. Bl.a. Luthers menneskesyn står i vejen. Folkekirken skal kunne forkynde en levende kristendom, med ord og formuleringer som danskerne forstår. 

Pensionsselskaber scorer kassen på klatpensioner (maj22)

Hvis pensionsselskaber holder mere af deres kunder end sig selv, burde de ikke lade kundernes klatpensioner ligge urørt. (Klatpensioner er typisk pensioner under 25.000 hvor der ikke længere sker indbetaling). Pensionsselskaberne tager sig nemlig fortsat godt betalt for at administrere disse inaktive ordninger, uden at de i øvrigt rører en finger.

Det ville klæde branchen hvis den proaktivt sørgede for, at kunderne fik samlet deres klatpensioner. Det undrer, at branchen ikke for længst har taget et sådant initiativ. Passiviteten er svært at tolke anderledes, end at pensionsselskaberne prioriterer deres egen indtjening forud for deres kunders interesser. Det er er moralsk problem.

Abort må være kvindens eget valg (maj22)

Vores krop er ukrænkelig. Derfor bør enhver frit kunne bestemme over egen krop. Det gælder også en kvindes beslutning om abort eller ikke abort. Det er hendes valg, det er hendes ansvar og det er hende der skal leve med konsekvenserne af valget.

Det er menneskefjendsk magtarrogence hvis staten, højesteret, kirken eller andre vil bestemme hvad en kvinde ønsker at gøre med sin krop.

Fint at verdens største techselskaber får tæv (maj22)

Kursværdien på de multinationale techselskaber er stukket helt af. Nu oplever selskaberne en for mig at se både rimelig og sund markant negativ kursudviklngen, der bedre passer til markedet. 

Facebook, Amazon, Apple, Microsoft, Netflix og alle de andre har i den grad været overvurderet. Det er alle gode selskaber, men fremtiden har brug for større kursmæssig rimelighed.

Jeg kan simpelthen ikke fatte det (maj22)

Det nye IT-system til beregning af ejendomsvurderinger forventes nu at komme til at koste 3,6 mia. kr. Det svarer til kr. 620 for hver eneste borger - barn som voksen. Omkostningerne til IT-udviklingen svarer alternativt til kr. 1.300 pr. bolig i Danmark. 

Hallo … det drejer sig kun om et IT-system. Skal en sådan software virkelig koste så vanvittig meget? Jeg har svært ved at tro, at de ansvarlige har været tilstrækkelige kompetente, og at de har ageret som var det deres egne penge der blev brugt. 

Problemet er, at afskaffelse af forsvarsforbehold betyder mere EU (maj22)

EU er sat i verden for fred og frihandel. Desværre har EU i mange år gnavet sig ind på en lang række områder hvor EU burde have holdt sig væk.

For mig er det et kæmpe dilemma, at skulle stemme om afskaffelse af de danske forsvarsforbehold. Jeg synes vi skal afskaffe forbeholdende, men det betyder samtidig mere EU. Jeg og rigtig mange danskere ønsker af et brændende hjerte mindre EU. 

Derfor er en isoleret afstemning om de danske forsvarsforbehold, et strategisk brøler. For mange kommer afstemningen nemlig primært til at dreje sig om mere eller mindre EU.

Det er problematisk, at de danske politikere er EU-tonedøve. 

Digital eksklusion er ved at bide sig fast (maj22)

Overgang til MitID er blot et eksempel. Det offentlige er bare ikke dygtige nok til at sikre, at alle kommer med om bord. Det er bekymrende, at man ikke har kompetence til at undgå at der opstår et digitalt A og B hold.

Det er urimeligt, at man etablerer et nyt system baseret på en teknologi som mange måske ikke har råd til eller ikke prioriterer at bruge penge på. Det er uprofessionelt, at man etablerer et nyt system med så dårlig en interface, at mange skal have hjælp på borgerservice eller andre steder, bare for at ændre NemID til MitID.

Det er systemet og systemfolkene der spiller fallit, ikke borgeren som man skal servicere. 

Folketinget tager kvælertag på landbefolkningen (maj22)

Hvis Folketinget havde været til eksamen i retfærdighed, var det høje ting dumpet med glans.

Folketinget ønsker åbenbart ikke at tage hensyn til, at Danmark ikke er homogent i forhold de familiemæssige rammebetingelser.

Ude på landet har man brug for meget mere individuel transport, end i de store byer. Derfor rammer stigende udgifter til befordring ekstra hårdt her. Det er også meget sværere at låne til udskiftning af oliefyret, pillefyret, brændeovnen eller til at energirenovere boligen. 

Det er usympatisk, og det er det specielt fordi lovgiverne udmærket er klar over de særlige problemstillinger der rammer familierne i de tyndt befolkede områder i Danmark. Men man prioriterer åbenbart ikke at kompensere for de ulige familiemæssige rammebetingelser. 

Pension. Samfundshensyn må veje tungest (maj22)

Så langt øjet rækker har vi brug for al den arbejdskraft vi kan skaffe. Sådan er vort samfunds behov i hvert fald lige nu. 

Hvis manglen på arbejdskraft fortsætter, vil det være usolidarisk at gå på pension så længe man er sund og rask både fysisk og mentalt. Det behøves naturligvis ikke være et fortsat traditionelt 8-16 job. Der er nemlig også stærkt brug for frivillige, folk i deltidsjobs, vejledere, mentorer og en masse andet. 

For mig står samfundet til enhver tid over individet. Fællesskabets ve og vel må komme i første række. 

Der bør være grænser for personlig rigdom (apr22)


I hvert fald hvis rigdom er skabt i symbiose med kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere. 

Det skal naturligvis være økonomisk attraktivt at tage en risiko. Det skal også kunne lønne sig at være forretningsmæssig dygtig og foretagsom. 

Men der bør i min optik være en grænse for personlig rigdom. Det er ikke i orden, at nogle få bliver helt eksorbitant rige. De har nemlig ikke skabt rigdommen selv. Samfundet, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og ansatte har jo været med på rejsen

Dem der har bistået bør derfor også have deres rimelige andel. I praksis er det dog umuligt, at gennemføre en retfærdig udlodning af rigdom til en lang række interessenter.

Derfor bør der indføres en grænse på personlig rigdom. Er rigdommen større skal den overskydende del tilfalde samfundet som gave. Om grænsen for personlig rigdom skal være 100 mio. kr. eller et helt andet tal må vi drøfte. Det centrale er dog, at beslutningen kommer til at gælde internationalt, elles vil store personlige rigdomme blot sejle rundt fra land til land. 

Ideologi står i vejen for rettidig omhu (apr22)


Danskernes økonomiske udfordringer har trange kår på Christiansborg. Det er lige nu danskerne har brug for en økonomisk håndsrækning fra fællesskabet. Men hjælpen drukner i lange ideologiske diskussioner.

Det burde ikke være svært at beslutte en midlertidig regulering af afgifter og fradrag. Det midlertidige skal blot ophøre når tingene har normaliseret sig. Sænk afgifterne på el, naturgas, benzin og diesel. Hæv kørselsfradraget og sænk momsen på fødevarer. Staten har en tilstrækkelig robust økonomi til, at det både er en farbar og ansvarlig vej. 

Opsæt vindmøller langs motorvejene (apr22)


Det er helt forståeligt at ingen ønsker motorveje, vindmøller og solcelleparker i sin baghave. Men motorvejene er etableret. Hvorfor så ikke opsætte landvindmøller og solcelleparker langs motorvejene udenfor bymæssig bebyggelse. 

Ligegyldig hvor vindmøller og solcelleparker opstilles, vil det have negativ indflydelse på naboer og naturoplevelse. Akkurat på samme måde som motorvejene forstyrrer naboer og ødelægger naturoplevelsen. 

Når forholdene alligevel er ødelagt langs motorvejene, så er skaden jo ikke så meget større ved også at placere den "grønne omstillings bagside" langs motorvejene.

Det skal have konsekvens at fejlsortere - også i offentlige affaldsstationer (apr22)

Undersøgelser i Horsens viser, at beboere i enfamiliehuse er bedre til at sortere husholdningsaffald end beboere der anvender de nedgravede offentlige affaldsstationer.

Jeg tror ikke, at forskellen skyldes, at beboere i enfamiliehuse generelt er mere klima- og miljø bevidste end folk i byen. Jeg tror heller ikke, at de nedgravede affaldsbeholdere er vanskeligere at anvende end affaldsspandene ved parcelhuset.

Derimod tror jeg, at det skyldes manglende konsekvenser, hvis der fejlsorteres i de offentlige affaldsbeholdere.

I parcelhuset, bliver tømning ofte nægtet, hvis der er tale om fejlsortering. Spanden bliver blot stående uden tømning med en venlig påmindelse fra affaldsselskabet. 

Det har jeg ikke hørt ske i forbindelse med de offentlige nedgravede affaldsstationer. Men måske er det netop det der burde ske. Det vil også være sympatisk, hvis alle borgere blev behandlet ens, uanset bopæl.

Ferierejsen til Dubai og Tyrkiet bør aflyses (apr22)

Modsat andre har både Dubai og Tyrkiet åbnet armene for russiske penge og oligaker. Hvis vi har sympati for Ukraine og restriktionerne mod Rusland, er vi vel nødt til at aflyse ferierejsen til Dubai og Tyrkiet.

Udligningsafgiften bør sættes på pause (apr22)

Ejere af dieselbiler har i mange år betalt udligningsafgift. Det er en ekstra skat fordi diesel altid har været en del billigere end benzin. Sådan er det bare ikke længere. Forskellen er mindsket, og i perioder er diesel ligefrem dyrere end benzin. Det bør staten tage konsekvenserne af, og sætte udligningsafgiften på pause.


Globaliseringen vil aftage og inflationen stige (apr22)

Restriktioner og ikke mindst holdningsskiftet som følge af både Corona og krigen i Ukraine betyder, at mange lande og regioner vælger investeringer og leverandører tættere på sig selv. Globaliseringen vil derfor aftage i styrke. Det vil påvirke priserne i opadgående retning, da man i mange tilfælde er nødt til at fravælge de billigste leverandører, af hensyn til forsyningssikkerheden.

Dem der har mindst har ofte mere end dem der har lidt mere (apr22)

Det lyder som det rene vrøvl. Ikke desto mindre er det den skinbarlige sandhed.

Borgere som har en lille indkomst får ofte mere af samfundet, end dem der har en lidt større indkomst. I praksis betyder det, at dem der i udgangspunktet havde mindst, ender med at have lidt mere end dem som i udgangspunktet havde mest.

Varmehjælpen til naturgasbrugere er et tydeligt eksempel. Husstande med en samlet indkomst under et vist beløb kan få varmehjælp. Husstande med en indkomst over dette beløb får intet. Det samme gælder en lang række andre offentlige tilskud. 

Rimeligt? Nej det synes jeg ikke. Kan der gøres noget ved det? Ja, men ikke fuldt ud. Men en trappemodel for nedsættelse af tilskud ved stigende indkomst er altid bedre, end en model hvor ét beløb et afgørende for tilskud eller ej. 

Gad vide hvad den russiske krig i Ukraine koster på klimaregnskabet? (mar22)

Sikkert en hel del. Bombefly, missiler, tanks, mandskabsvogne, lastbiler og ikke mindst den efterfølgende genopbygningsface. Vi ved jo, at byggerier er en af de helt store CO2-syndere. 

Når Putin og hans kompagner er dømt for deres krigsforbrydelser vil det give god mening, supplerende at stille dem til regnskab ved en international klimaforbryder domstol. 

Solceller. Drivende skyer er en stor udfordring (mar22)


Stabil og sikker elforsyning er nødvendig. Store solcelleanlæg giver dog problemer i forhold til stabiliteten. Når der er drivende skyer (og det fænomen er jo ganske udbredt i Danmark) stiger og falder produktionen ret voldsomt på få sekunder. Derfor skal automatisk ind- og udkobling af strøm fra andre energikilder fungere rimelig hurtigt. Dette er vist ikke helt så ligetil, og er efterhånden blevet en centralt element i planlægningen af solcelleparker, når disse kobles direkte på elnettet. 

Når jeg tanker bilen sker det med blandede følelser (mar22)

For klimaet skyld ville jeg ønske, at jeg ikke havde behovet. Men når jeg betaler tænker jeg, at halvdelen af beløbet er moms og afgifter og dermed en personlig donation til velfærden i Danmark. Så får jeg det lidt bedre 🙂

Graden af national selvforsørgelse bør genovervejes (mar22) 

Set i bagklogskabens klare lys var det nok dumt at gøre os afhængige af russisk gas. Måske var det også dumt, da vi i 2016 solgte Dansk Serum Instituts vaccineproduktion til en malayisk virksomhed.

Det har også været politisk drøftet, at sælge dansk digital infrastruktur til udenlandske virksomheder. Er det nu også klogt, på basis af den viden vi har i dag?

Det er nok heller ikke så klogt at pålægge landbruget så store klimarestriktioner, at produktionen lukker eller flytter til udlandet, så vi dermed ikke er i stand til at brødføde den danske befolkning gennem egenproduktion hvis internationale forhold pludselig gør det nødvendigt. Krigen i Ukraine er nok ikke en enlig svale.

Borgmesterbesøg i Horsens bør effektiviseres (mar22)

Jeg synes det er rigtigt fint, at borgmesterbesøg hos lokale virksomheder er sat effektivt i system. Jeg undrer mig bare over, at det ikke sker i samarbejde med BusinessHorsens. 

MAN KUNNE SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK og få en fælles snak om virksomhedernes ønsker og behov til den lokale erhvervsservice. Det vil i min optik give mere mening og spare tid hos virksomhederne.

Frivillighed er en vigtigt del af Danmarks DNA (mar22)

Uden frivillighed ville Danmark se helt anderledes ud. Fire ud af 10 danskere arbejder som frivillige, heraf næsten halvdelen kontinuerligt. Derfor skal vi værne om frivilligheden, for vi kan nemlig ikke undvære den.

Men vi skal forstå at påskønne de frivilliges arbejde f.eks. ved at de frivillige ikke skal have personlige merudgifter ved arbejdet. Frivillighed er i sin natur at arbejde gratis, men frivillighed er ikke at påtage sig ekstra omkostninger til eksempelvis transport fra hjemmet til stedet for det frivillige arbejde.

Det ville klæde Christiansborg hvis man vedtog et fuldt dækkende skattemæssigt fradrag for de positive omkostninger, der er forbundet med den frivillige indsats. 

Selv krig bør ikke kortslutte international ejendoms- og aftaleret (mar22)


Der bliver det rene ragnarok, hvis krig annullerer international ejendoms- og aftaleret. Skal Ørsted bare lade være med at betale og rive kontrakten med de russiske gasleverandører i stykker? Det er der nogen der mener. Men det er en særdeles farlig vej at gå, selv i en krigssituation.

Det internationale samfund kan, med henvisning til agression og krig, vælge at godkende aftalebrud uden kompensation. Konsekvenserne er bare helt uoverskuelige. Så vil russerne svare igen ved at nationalisere f.eks. danske investeringer i Rusland. Det vil gøre rigtigt ondt på danske aktionærer der vil miste milliarder. Og naturligvis visa versa.

Selv om den russiske krig mod Ukraine er grusom og utilgivelig, så vil annullering af aftale- og ejendomsret mellem Rusland og resten af verden udvikle sig til en tsunami mod global samarbejde og handel. Ukraine er jo desværre ikke det eneste sted i verden hvor der er ufred, overgreb og krig. 

Vi er naive i vesteuropa (mar22)

Selv om vi har solide historiske data for, at krig og fysisk overgreb altid bliver taget i anvendelse til sidst, så har vi i Vesten valgt at tro noget andet.

Vi har troet på, at samarbejde og gensidig afhængighed gør krig nærmest usandsynlig. I Putins hoved derimod, er afhængighed et skjold mod vestlig agression, krigsførelse og gengældelse. 

Fred på europæisk jord har aldrig været en selvfølgelighed og vil aldrig blive det.

Tyskland har også sine molbohistorier (mar22)


Tyskland har besluttet at lukke deres atomkraftværker. Det betyder, i hvert fald for en periode, at man er nødt til at importere strøm fra andre lande. En stor leverandør er Frankrig, hvor strømmen i høj grad er produceret på atomkraftværker. Ak ja - sådan er der åbenbart så meget, når der går politisk ged i beslutningsprocesserne.

Skove er en kæmpe CO2 støvsuger (mar22)


Alligevel fælder Brasilien skove i alarmerende tempo. I 2021 blev det til 13.000 km2. Det er mere en det samlede areal af Sjælland og Fyn. Og så kun på ét år.

En regnskov binder ca. 17.000 tons CO2 pr km2. Den nyfældede brasilianske regnskov kunne i 2021 ellers have bundet CO2 udledningen fra ca. 27 mio. mennesker.

Jeg tror den danske klimaindsats vil have en højere global effekt, hvis vi i højere grad hjælper befolkningerne i regnskovsområderne frem for en øjensynlig mindre effektiv national indsats. 

Videoovervågning er tryghedsskabende (mar22)


Det er dog også et anslag mod min personlige frihed. Men jeg ved snart ikke. Jeg bliver i forvejen overvåget via min mobil, PC, sociale medier, bilens gps og ukendte spion satellitter. 

Flere kameraer i det offentlige rum gør i min optik ikke den store forskel. Faktisk synes jeg det vil være tryghedsskabende. Måske kunne drab og vold reduceres, og i hvert fald give politiet bedre værktøjer til at pågribe mistænkte. Mia-sagen fra Ålborg in mente.

Wake up (mar22)

Det var et Wake-Up af de helt store, da Kim Ruberg fra Balance Danmark dokumenterede, at vi i Danmark har omvendt udligning. Det lokale Danmark overfører langt mere til Hovedstadsområdet end omvendt. Finansministeriets regner nemlig ikke med cost/benefit ligesom regionale BNP-opgørelser ikke tager hensyn til hvor værdierne reelt skabes.

Sprogguide. Det skal EU heller ikke blande sig i (mar22)


I november 2021 udsendte EU en såkaldt inkluderende sprogguide. Den blev dog få dage senere trukket tilbage efter et ramaskrig. Men helt ærlig. Er det overhovedet noget som EU skal blande sig i?

Jeg synes det ikke. Langtfra faktisk. EU skal arbejde for fred og frihandel og ellers facilitere samarbejde mellem frie europæiske stater. Eksempelvis i forhold til klimaet. EU skal blive ved sin læst, og ellers blande sig udenom.

Hvad er der med den aldersforskrækkelse? (mar22)


Oplysning om alder er på vej ud af jobansøgninger. Flere og flere medier skriver ikke længere interviewpersonerne alder. Men er det den rigtige vej at gå?

Det er naturligvis fint med tiltag der begrænser aldersdiskrimination, på samme måde som diskrimination som følge af køn og etnicitet. 

Men alder er faktisk også et godt pejlemærke for hvilke historiske begivenheder der har været med til at forme et andet menneske.

Hvis vi bedre skal kunne forstå et andet menneske, er vi nødt til at vide hvor længe vedkommende har været i verden og hvad personen har oplevet.

CO2 neutral energiproduktion umulig uden atomkraft (mar22)

Når det er nat og vindstille producerer vindmøller og solceller stort set ikke. Men vi skal bruge energi alligevel. Selv om Danmark i dag er førende hvad angår vindenergi, så må vi også erkende, at uden fransk atomkraft som supplement, ville der i dag være store huller i den danske elforsyning.

Med den teknologi vi kender i dag, er det naivt at afskrive atomkraft, i hvert fald hvis målet er CO2-neutral energiproduktion. Vi skal huske, at andre lande i Europa ikke har nær så gode klimatiske forhold som Danmark til at producere vindenergi. Og selv om solen skinner mere i andre europæiske lande, så bliver det altså også nat der. 

Der skal i hvert fald ske store teknologiske landvindinger omkring lagring af vind- og solenergi , hvis vi helt skal undvære supplerende energikilder. 

Og hvad nu hvis de forskere får ret, som forudser mindre vind på vores breddegrader i fremtiden? Vi har også de senere år set mindre nedbør i Norge og Sverige, så vandkraftens bidrag til energiproduktionen har været faldende.  Bølgeenergi er fortsat i sin vorden, og forventes ikke at bidrage til storskala energiproduktion i lang tid fremover.

Vi er nødt til at foretage et valg. Jeg foretrækker fransk atomkraft frem for russisk gas.

Sluk bare engang imellem (mar22)

Medierne giver os kun få glade budskaber. Engang imellem bør vi tillade os den luksus, at slukke for de negative impulser. Ellers kan vi ikke glædes ved det nære, hinanden og livet.

Madspild er et kæmpe klimasynder (mar22)


Du gør en kæmpe indsats for klimaet hvis du undgår madspild. COWI har beregnet, at madspild hver år er skyld i udledning af 1,8 mio. ton CO2 i Danmark. Det svarer til CO2 udslippet fra samtlige biler i Danmark, hvis de hver tilbagelagde 5.000 km årligt.

Velux. Flot og ambitiøst klimamål (feb22)

Velux vil ikke blot arbejde for at blive CO2 neutral fremadrettet. De har også planer om at kompencere for den CO2 udledning som de har været årsag til med tilbagevirkende kraft fra virksomhedens etablering i 1941. Det skal ske gennem et intensivt samarbejde med leverandører i hele værdikæden og omfattende skovplantning flere steder i verden. Det kan da kun afføde respekt!

Lad os få noget mere af det (feb22)


Skattefrit tilskud til varmeregningen er næsten en win-win situation.Hvis staten giver et skattefrit tilskud til varmeregningen for naturgas på eksempelvis kr. 10.000, kommer ca. 5.300 kr. retur i form af moms og afgifter.

Hvis familien skal betale en merpris for varme på kr. 10.000, skal den først tjene mellem 15 og 16.000 kr. før skat.

Summa summarium: Vi borgere vil opleve en håndsrækning fra fællesskabet til en værdi af 15-16.000 kr. Men fællesskabets udgift er alene kr. 4.700. Det er da et attraktivt bytteforhold.

Jeg mener i øvrigt, at det er rimeligt med en håndsrækning fra fællesskabet når vejret, international politik og en dårlig koordineret grøn omstilling giver anledning til helt eksorbitante prisstigninger på varme og lys. 

Kemikalieindhold. Jeg tror ikke jeg vil købe hos Amazon, Wish og andre (feb22)

Hvis du handler online hos en europæisk virksomhed, kan du være rimelig sikker på, at produkterne opfylder europæiske-krav til bl.a. sikkerhed, kemikalieindhold m.v. 

Men hvis du handler på en international platform som eksempelvis amerikanske Amazon eller kinesiske Wish, har du ikke denne sikkerhed.

Og EU vil åbenbart ikke gøre noget ved det. De finder det vigtigere, at Amazon, Wish og andre internationale platforme frit kan formidle varer uden selv at stå med ansvaret for produkternes sikkerhed. 

Som forbruger i Danmark er man prisgivet hvis man bliver kemikaliesyg eller skadet på grund af produkternes kvalitet. Og bare tænke på at søge erstatning hos en Amazon-leverandør i et fjernt land, kan man sikkert godt glemme.

Jeg undrer mig over, at EU nedprioriterer forbrugernes sikkerhed, og jeg er fuldstændig uforstående overfor, at EU giver Amazon, Wish og andre store økonomiske konkurrencefordele ved at de frit kan formidle salg af varer, men ikke selv skal levere op til de krav som europæiske platforme og virksomheder er underlagt. Det er lidt ulækkert.

Folk forstår ikke kirkens sprog (feb22)

Redaktør og mediekonsulent Malene Bjerre hævner at folk ikke forstår kirkens sprog. Det er jeg meget enig i. Man bør skrue ned for fagtermer og indforstået sprog, siger hun. Men så forsvinder teologien, er der andre der mener.

For mig er det indlysende, at kirken til stadighed må tilpasse sit sprog til sin samtid. Hvad er der ved at have et godt budskab, som kun få forstår. Uden at have undersøgt det, så er jeg sikker på, at broderparten af de kirkelige skrifter er kommet til på et sprog som passede til den tid de er blevet skrevet. Hvad er så problemet med en sprogmæssig brush-up i dag?  

Kirken gør vold på sin egen mission, hvis man for ofte taler forbi almindelige mennesker. 

Hvor skal energien komme fra når det er nat og vindstille? (feb22)

Der er langt mellem snapsene i debatten. Jeg er enig i, at vind-og solenergi skal udbygges. Men hvor skal energien komme fra når det er nat og vindstille? Det er ligesom den del af debatten ikke har politisk fokus. Det skyldes sikkert, at det ikke er populært og tale om naturgas, atomkraft og biobrændsel, eller andre ikke helt grønne energiformer. Men det er nødvendigvis dem der skal lukke hullet. Jeg vil have stor respekt for de politikere der aktivt går ind i den del af debatten.

Noget om tro (feb22)

Tro føles rigtig helt ned i maven. Tro er vished uden bevis. Tro er det der driver os, og som giver livet mening.

Spændende kultur satsninger i Horsens (feb22)

Der er perspektiv i en sammentænkt flytning af bibliotek, borgerservice og Sund By til Rådhustorvet, når den kommunale forvaltning flytter. Der er egentlig også perspektiv i etablering af en ny Super Arena. Men jeg er bekymret for hvorvidt initiativet kannibaliserer Forum Horsens, Casa Arena, Insero Atrium og Fængslet.

Vi skal passe på ikke at tale vores børn for meget op (feb22)

Risikoen er, at de ender med at se sig selv som en mislykket gud, og ikke som et vellykket menneske. 

Politisk speed er et stort samfunds problem (feb22)

Løsning af komplekse samfundsmæssige udfordringer kræver fokus, tid og tålmodighed. Det er desværre ikke stærke egenskaber hos dagens politikere. De har for travlt og er for overfladiske, sikkert som følge af egne urealistiske ambitioner og mediernes stigende krav om adræt handling her og nu. 

Det er en dårlig cocktail. Løsningen ligger ellers lige for, men den er svær at implementere. Grundighed, fordybelse, tid, og borgerinddragelse skal til for effektivt at løse samfundets multi komplekse problemstillinger. 

Skurkene er Europarks kunder (feb22)

Apcoa Danmark A/S er kommet i modvind. 120 politianmeldelser fra Horsens-området er på vej til parkeringsselskabet som i daglig tale mest er kendt om Europark. Men måske skulle de personer som føler sig dårlig behandlet, også skæve lidt de virksomheder der hyrer Apcoa Danmark A/S til opgaven.

Medieomtalen af utilfredsheden med Europark og Apcoa har været massiv, så ingen af de forretninger eller ejendomsbesiddere som har lader Europark uddele kontrolafgifter på deres parkeringsarealer kan være uvidende om forholdene. 

Du og jeg er kunder i de butikker. Måske skulle vi overveje at foretage vores indkøb i forretninger som har fravalgt Europark.

Forståelig lav valgdeltagelse ved menighedsrådsvalg (feb22)

Det skyldes primært, at valghandlingen er oldnordisk. Det kræver, at man bruger en aften på at stemme. Noget sådant kan eksempelvis de færreste børnefamilier se sig selv i. Det kan jeg godt forstå.

Jeg synes, at man i lighed med andre store foreninger skulle gøre digital afstemning mulig i forbindelse med menighedsrådsvalg.

Det sker eksempelvis i TryghedsGruppen (TrygFonden) med ca. 1,3 mio. medlemmer eller foreningen Velliv med næsten 400.000 medlemmer.

Det bringer stemmeprocenten markant op. Ganske vist ikke til et niveau der på nogen måde minder og Folketings- eller Kommunalvalg, men trods alt en stemmeprocent på 13-15%. Mere tror jeg heller ikke man skal drømme om.

Flyt produktion tilbage til Danmark for klimaets skyld (jan22)

Det er velkendt, at Kina er storforbruger af kulproduceret energi. Det er Danmark i langt mindre grad. Flyt produktion hjem til Danmark, det er et godt bidrag til klimaet. Som bonus reduceres samtidig CO2 udslippet til lang transport

Lave renter har ikke været et gode for alle (jan22)

Jeg hørte en økonom sige, at de lave renter har været en stor fordel for danskernes private økonomi. Men det må da vist komme an på i hvilken fase af livet man befinder sig. De ældre som har nedbragt gæld og som primært har behov for potent forrentning af deres opsparing, har i min optik ikke haft særlige fordele af de lave renter.

Lynetteholmen. Bæredygtigt galskab (jan22)

Man vil etablere en kunstig ø i Øresund ud for København. Der skal være plads til 35.000 indbyggere (2 gange Nyborgs størrelse).

Klima, miljø og bæredygtighed synes ikke at stå højt på agendaen. Jeg er sikker på, at der findes et stykke jord et andet sted på Sjælland, hvor man kan bygge en ny by med lang mindre negativ påvirkning på klimaet. I Danmark vejer vækst og byudvikling højere end hensynet til klimaet og jordens ressourcer. Det er ikke bare trist. Det er dumt.

Medierne påvirker mest negativt (jan22)

Medierne giver os kun få glade budskaber. Engang i mellem bør vi tillade os den luksus, at slukke for de negative impulser. Ellers kan vi ikke glædes ved det nære, hinanden og livet.

Er svenskerne bare de klogeste? (jan22)

Corona håndtering. I 2020 havde Sverige en noget større overdødelighed af Corona end Danmark. Men Sverige holdt samfundet åbent i meget højere grad end Danmark og andre lande.

I øjeblikket ser det ud som om Sverige klarer sig bedre end sammenlignelige lande i forhold til tredje fase af Corona pandemien.

Hvis vi laver et samlet regnestykke om de samfundsmæssige konsekvenser at den forskellige tilgang til pandemi håndtering, så kunne noget tyde på, at Sverige har klaret sig bedst. Men det ville være interessant med en tilbundsgående analyse. 

Nytårsforsæt er mest af alt et egotrip (jan22)

Jeg vil dyrke mere motion, spise flere grønsager, gå i fitness, cykle til arbejde. Vi kender det alt sammen til hudløshed.

Det er slående, at kun meget få taler om nytårsforsæt, der vender bort fra en selv og ud mod samfundet. Fortsæt som: jeg vil lave frivilligt arbejde, jeg vil donere penge til velgørenhed, jeg vil være mentor for utilpassede unge og lignende ting høres sjældent. Det er da tankevækkende. 

Nationalbanken er bestemt ikke på opsparernes side (jan22)

Med sin fastkurspolitik er Nationalbanken med til at holde den danske krone unaturligt langt nede og samtidig understøtte de negative renter. Det er usundt for alle danskere, der har brug for at styrke deres opsparing.

Hvorfor ikke lade kronen flyde frit ligesom lang de fleste andre OECD-lande? Danmark er i dag det eneste OECD-land der viderefører den traditionelle fastkurspolitik fra 1970'erne. 

Hvornår skal behandling stoppe? (jan22)

Vi mangler endnu at drøfte, hvordan vi forholder os til, at vi hvert år bruger ufattelige summer på behandlinger, der forlænger livet til en ofte uværdig sidste tid, inden patienter dør.

Hvorfor nedprioriteres almindelige cyklister? (jan22)

Hvorfor nedprioriteres almindelige cyklister? Hjelm er nu lovpligtig når man kører el-løbehjul og el-skateboard, men ikke når man kører el-cykel eller almindelig cykel.

Der sker ganske vist 7 gange så mange ulykker på løbehjul end på cykel, men der er også mere end 7 gange så mange cykler i trafikken.

Der burde indføres bøder for grim politisk tale (jan22)

Hvis en byrådspolitiker, regionsrådspolitikere eller et folketingsmedlem taler grimt, nedladende, injurierende eller sarkastisk til en anden bør der falde en kontant bøde. 

Det kunne sikkert befordre en mere sømmelig omgangstone i al almindelighed. Ydermere vil det være et godt pædagogisk signal til befolkningen.

Bødestørrelserne kunne eksempelvis følge bøderne for fartovertrædelser, startende ved kr. 1.200 for de helt små forseelser og op til frakendelse af taleretten i en periode, hvis der er tale om meget grove sager 🙂

Klimaet taber på langsommelighed (dec21)

Det tog folketinget 9 år at blive enige om en aftale om udnyttelse af overskudsvarme fra virksomhederne. I 9 år er overskudsvarmen fosset ud i atmosfæren. Klimaet og borgerne er taberne.

De danske energiafgifter er ude af trit med virkeligheden. Fint nok at afgiftsbelægge CO2-udledende energi. Men torskedumt ikke at udnytte overskudsenergi, også selv om det har negative afgiftsmæssige konsekvenser for statskassen. 

Vi må bare konstatere, at flertallet af folkevalgte politikere på Christiansborg i mange år har prioriteret indtægter til statskassen før klimaet. Sørgeligt, trist og dybt bekymrende. 

Hjemmearbejde, men kun en mulighed for de få (dec21)

Man taler om hjemmearbejde, som en mulighed for de mange. Men mon det ikke fortsat kun er en mulighed for de få? Mulighederne gælder nok ikke i særlig stor udstrækning for: chauffører, fabriksarbejdere, lager- og pakhusarbejdere, byggehåndværkere, entreprenører, renovationsfolk, redere, maskinoperatører, montører, vinduespudsere, rengøringsfolk, gartnere, vejfolk, butiksansatte, tjenere, kokke, sygeplejersker, SOSU-ansatte og sikkert rigtig mange flere.

Alting var ikke bedre i gamle dage (dec21)

Men den menneskelige hjerne er genial. Den reducerer det trælse og husker primært det gode. Det tror jeg vi skal være glade for.

Corona Smitter. Men det gør smil og optimisme også (dec21)

Sandheden om julen (dec21)

Ordet jul har i sin oprindelse intet med kristendommen at gøre. Det er derimod et hedensk ord, der stammer fra vikingetiden og betyder “festerne”.

De kristne forsøgte på et tidspunkt at ændre navnet til kristmesse. Dette lykkedes dog ikke i Norden, men i England blev det til Christmas.

På et kirkemøde i år 300 blev det besluttet, at Jesus blev født den 25. december, og altså Ikke den 24. december, som de fleste i Danmark tror

Hvorfor ikke bare forbyde telefonsalg? (dec21)

Der er brådne kar alle steder, men åbenbart ekstraordinært mange blandt telefonsælgere. Der er næsten dagligt historier om telefonsælgende plattenslagere.

Men hvorfor skal det overhovedet være tilladt at sælge ved at ringe til folk, som ikke udtrykkeligt har bedt om en salgsopringning? Det er et skråplan som bør stoppes. 

Man kunne også overveje i første omgang at gå efter den enkelte telefonsælger (og ikke kun firmaet) hvis salgsopkaldene ikke foregår betryggende, korrekt og fair. Uden den enkelte telefonsælges uhensigtsmæssige adfærd, ville der jo ikke være noget problem.

Endelig. Mere retfærdig prissætning på pensions produkter (dec21)

I årevis har pensionsselskabernes kunder med forsikringer mod tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død sluppet alt for billigt. Andre kunder med store opsparingsprodukter har betalt regningen.

Det er heldigvis slut nu. Det har Finanstilsynet bestemt. Pensionsselskabernes forsikringsprodukter skal hvile i sig selv. Hidtil har forsikringerne påført selskaberne store milliardtab og en uretfærdig fordeling af regningen mellem kunderne. 

En Kattegatbro kan aldrig blive en klimagevinst (dec21)

Uden at forholde mig til behov og placering, så har jeg svært ved at tro, at en Kattegatforbindelse kan blive en klimagevinst, som det er fremført flere steder i debatten.

En bro opføres i beton, som i sig selv medfører en enorm stor CO2 udledning. Når broen måtte stå færdig om +10 år kører langt de fleste biler, busser, lastbiler og tog på grøn strøm. 

Jeg kan tage fejl, men jeg kan af bedste evne ikke se, at en bro kan blive en klimagevinst. Så kan der naturligvis være andre argumenter for opførelsen af en kattegatbro. Men det er en helt anden sag.

Mangel på arbejdskraft skyldes ikke alene konjunkturerne (dec21)

Den er også selvforskyldt. Ubalancen er nemlig i høj grad skabt af vores higen efter at bruge stadig mindre tid på at arbejde. Indenfor de sidste 50 år er arbejdstiden blevet markant kortere, ferierne er blevet længere, de unge træder senere ind på arbejdsmarkedet, fravær som følge af sygdom fylder mere, barselsorloven er blevet markant længere, efterlønsordningen har i en lang periode drænet arbejdsmarkedet for mange medarbejdere og pensionsalderen har været nedsat i en lang periode. Senest har vi fået Arne-pensionen, som også suger arbejdskraft ud af samfundet. 

Desværre har vi ikke sørget for at føde tilstrækkelig mange børn, så vi kan lukke hullerne på den måde.

Produktiviteten er ganske vist steget stort set alle steder, men det er vores forbrug af produkter og velfærdsydelser også. 

Selv om efterlønsordningen er under udfasning og selv om pensionsalderen gradvis sættes op, så står vi som samfund overfor at skulle beslutte et markant strategiskift. Enten skal vi alle arbejde mere og længere eller også skal vi importere langt mere arbejdskraft fra udlandet. Vi kan selvfølgelig også skrue ned på forbruget af produkter og velfærdsydelser. Men den vej tror jeg ikke er farbar. 

Vaccination. For nogle et stort dilemma. For andre bare noget man gør (dec21)

Hvis man Ikke tror på værdien, skal man så alligevel lade sig Corona vaccinere for samfundets og de svages skyld? Det er et stort dilemma. Men alle er vi nødt til at forholde os til spørgsmålet og tage en beslutning.

Jeg har sagt ja til både Corona stik 1, 2 og 3. For mig var det dog ikke en svær beslutning, og meget langt fra et personligt dilemma. Jeg tror nemlig på værdien af vaccinen, både for samfundets og min egen skyld. 

Men jeg medgiver, at det for andre kan det være en vanskelig og dilemmafyldt beslutning. Jeg håber bare, at de fleste vil vægte hensynet til fællesskabet og de svage højere end hensynet til sig selv. 

Jeg er dog modstander af egentlig vaccinepligt, som man p.t. overvejer at indføre i f.eks. Tyskland. Men jeg synes det er OK, at personer der ikke er vaccineret skal kunne fremvise negativ Coronatest forud for deltagelse i samfundsmæssige aktiviteter, der involverer smitterisiko.

Overgang til elbiler må ikke ødelægge familiernes økonomi (dec21)

Selvfølgelig skal vi have elbiler. Men processen skal styres, så bilejernes økonomi ikke lider skade. Hvis omstillingen eksempelvis medfører et kraftigt prisfald på brugte benzin og dieselbiler, vil familierne lide store økonomiske tab samtidig med at de får sværere ved at finansiere købet af en elbil. 

Det samme sker hvis staten lægger så store afgifter på benzin og diesel, at det for mange bliver ekstremt dyrt, eller stort set umuligt, at transportere sig selv til arbejde m.v. 

Grøn transport er en fælles samfundsopgave, og ikke kun noget som skal betales af bilejerne. Vi skal huske, at bilejerne allerede har betalt mere end rimeligt gennem registreringsafgifter, afgifter på brændstof, grøn ejerafgift, udligningsafgift m.v. 

Grønne certifikater uden effekt (dec21)

Hvis man køber grønne certifikater i en eksisterende energipark bidrager man  ikke til klimaet. Det er en ren skrivebordsøvelse. Derimod kan det give klimamæssig gevinst hvis man køber certifikater i en energipark under planlægning. Her er man nemlig være med til at sikre det økonomiske grundlag under ny grøn energiproduktion.

Konstituering ude af proportion i Horsens (nov21)

Socialdemokratiet får absolut flertal i fem af de vigtigste udvalg. Det er vist lidt ude af proportion. Socialdemokratiet har med sine 38,5% af stemmerne jo ikke ligefrem flertal i byrådet. Og når man sidder på flertallet i et udvalg er det sådan set underordnet om et andet parti beklæder formandsposten i udvalget. Flertallet bestemmer jo, når det vil. 

Syg Christiansborg kultur (nov21)

Her går mange politikere efter manden og ikke bolden. Man tilsidesætter fuldstændig hvad et valg til Folketinget indebærer af opgaver, dedikation og fokus. I stedet misbruger man vælgernes tillid og sin egen tid på Christiansborg fnidder og demokratiskadelig strategi. Hellere bruge ressourcer på at ødelægge en politisk modstander, end at varetage landets ve og vel. 

Det er trist og det er dobbelt trist fordi det gælder alle sider af det politiske spektrum. En kræftsvulst har ramt folkestyret og det repræsentative demokrati. Og modsat sundhedsvæsenet, så forsøger man ikke at bekæmpe kræftsvulsten. Tværtimod man giver kræften yderligere næring, og det ødelægger demokratiets imunforsvar. 

Departementschefen snublede vist over loyaliteten (nov21)

Som embedsmand i staten må det nødvendigvis være landets ve og vel der har højeste prioritet. Men man bliver faktisk lidt i tvivl om hvorvidt statsministeriets departementschef primært passer på sin minister og kun sekundært passer på sit land. Hvis dette er tilfældet, så er min kæde hoppet af. Skatteyderne skal i hvert fald ikke betale løn til en person som varetager særinteresser på bekostning af landets ve og vel.

Uanstændigt (nov21) 

Det statslige Energinet vil sende megaregning til private el kunder. Danskerne skal nemlig betale for, at landets store el forbrugende virksomheder får billigere tariffer, så de kan omlægge til grøn produktion. Men at foreslå, at virksomhederne og deres aktionærer skal slippe uden eget bidrag, er simpelthen uanstændigt. Hvis danskerne skal tvinges til at give tilskud til virksomhedernes grønne omstilling, bør virksomhederne samtidig tvinges til at tilbagebetale tilskuddet efterhånden som indtægterne kommer. Danskerne skal ikke tvinges til at bidrage ekstraordinært til virksomhedernes overskud og aktionærernes udbytte.
 

Dansk klima indsats en dråbe i havet (okt21)

Man kan næsten hævde, at det er skønne spildte kræfter. Et sympatisk, men desværre forfejlet fokus. Kina og Australien øger kuludvinding og afbrænding i helt exorbitante mængder. Det nytter ikke at lukke sig inde bag nationale grænser. Det er ikke kun naivt, det er dumt. Klimaudfordringen kan kun løses i et globalt samarbejde. Danmark bør sammen med andre gode kræfter satse på at hjælpe og påvirke der hvor effekten er størst. Og det er eksempelvis i Australien og Kina. 

Horsens. Kaotisk ansættelse af kommunaldirektør (okt21)

Uden at ville forholde mig til Charlotte Lyrskovs kvalifikationer og uden at kende til de øvrige ansøgeres kvalifikationer, så er det problematisk, at en kommune ansætter en topembedsmand i uenighed. Jeg synes, at pilen peger mod de partier som gennemtrumfer en ansættelse uden fuld enighed. Det havde klædt Horsens, at man havde fundet en kandidat i enighed. Fordi man har flertallet, er det ikke altid man bør bruge det.

Barsel. Statsindblanding over gevind (okt21)


Jeg synes det er fantastisk, at vi har et samfund der betaler, så forældre kan holde barselsorlov med offentlig støtte. Men jeg synes ikke det er i orden, at staten og EU blander sig i hvordan forældrene fordeler barslen mellem sig. Det kan da ikke være af hensyn til familiens tarv. Hvad bliver det næste. Vil børnepengene fremover blive afhængig af hvordan forældrene fordeler madlavning, tøjvask og indkøb?

Man driver hasard med den folkelige opbakning til grøn omstilling (okt21)

Synd at regeringen ikke reagerer. Staten skovler ekstra milliarder ind på energiprisernes himmelflugt. Man kunne uden større problemer nedsætte afgifterne på energi. Prisstigningerne betyder, at mange familier er tvunget til at spare steder hvor det virkelig gør ondt. Varme, lys og transport skal man jo have. Den grønne omstilling vil få en stor del af skylden. 

Mere velfærd er ikke kun flere penge til den offentlige sektor (okt21)


En stor gruppe i Folketinget er stadig mentalt forblændet. De tror fortsat, at mere velfærd er ensbetydende med flere penge til den offentlige sektor.

Måske ville det være godt med lidt efteruddannelse, så vi kan få styrket faglighed og kompetence hos de folkevalgte. Mere viden kan forhåbentlig være med til at demontere politiske fejlopfattelser. 

Mere velfærd kan nemlig også skabes uden flere penge eller alternativt penge til den private velfærdssektor. 

Kirken skal være mere nuanceret i sin tale når det drejer sig og lyst og begær (okt21)

I kirken siger man, at du skal elske din næste. Men hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at elske min næste? Jeg har i hvert fald ikke lyst til at elske hverken Hitler eller Stalin. Hvad så, er jeg så ikke en god kristen? Det mener jeg selv jeg er. Men der er grænser for hvor meget man kan generalisere. Det skal Kirken forstå at forholde sig til.

Lyst og begær er grundlaget for menneskehedens overlevelse. Men lyst og begær har som noget positivt og livsbekræftende svært ved at trænge gennem kirkens retorik. Hvis Kirken fortsat skal være aktuel, værdisættende og vejledende, skal der justeres på en række lidt for firkantede formuleringer, som hører en svunden tid til.

Sort energi på fremmarch (okt21)


Barske realiteter. Vi må bare konstatere, at der er meget langt fra grøn retorik til sorte realiteter. Produktionen af kul, olie og gas frem mod 2030 forventes at blive dobbelt så stor som forudsat i Paris aftalen oplyser FNs Energiagentur.

Selvforskyldt kritisk mangel på taxichauffører (okt21)

Man smed Uber på porten, og nu kan taxiselskaberne ikke levere varen. Der er kritisk mangel på taxichauffører mange steder. Dansk Person Transport er desperate. De forsøger at hive de gamle chauffører ind igen og man har foreslået at oprette særlige jobcentre i Østeuropa, Spanien og Italien for at fremme import af udenlandske taxichauffører.

Jeg har svært ved at forstå, at man ikke kunne unde almindelige danskere at tjene en ekstra skilling som Uber chauffører. Det kunne have balanceret udbud og efterspørgsel og det havde måske også hindret taxibranchens store tab af troværdighed.

Der skal vælges mellem grøn omstilling og naturhensyn (okt21)

Store vindmølle- og solcelleprojekter står på stand by. Naturhensyn og naboprotester står i vejen. Fakta er imidlertid, at hvis ikke disse projekter realiseres meget hurtigt, så når Danmark ikke klimamålene. Langt fra faktisk. Nu må politikerne ud af busken. Luskeriet må stoppe. Vi har brug for klare politiske udmeldinger om hvad der er vigtigst: Grøn omstilling eller naturhensyn? I denne sag kan man ikke både blæse og have mel i munden. 

Energikrise. Markedskræfterne alene magter ikke opgaven (okt21)

Nu er det alvor, og nu er det tid til endelig at erkende, at markedskræfterne Ikke kan løse opgaverne alene. Det kan de ikke, fordi markederne lader sig infiltrere af virksomheder, finansmarkeder og nationer, der forsøger at optimere egne interesser på bekostning af samfundshensyn.

Som liberalist er det en stor kamel at sluge. Men dem der styrer broderparten af virksomheder, finansmarkeder og nationer er mere fokuseret på sig selv end på deres medmennesker. Derfor skal deres indflydelse begrænses gennem offentlig regulering og styring. Og skylden er ene og alene deres egen.

En virkelig ond spiral (okt21)

Fødevaremangel. De stærkt stigende energipriser har gjort gødning så dyr, at mange landmænd verden over ikke har råd til at købe. Resultatet er manglende efterspørgsel, som globalt har fået mange grovvareproducenter til at lukke fabrikker. Vi ser ind i en verdensomspændende rekordlav høst i 2022 og dermed mangel på fødevarer, som samtidig stiger markant i pris

Demokrati er udemokratisk (okt21)

Hvis et lille flertal altid bestemmer over en stort mindretal har demokratiet spillet fallit. Det er grundlæggende udemokratisk. Det er jo nærmest flertalsdiktatur. Ægte demokrati er når alle bestemmer i rimeligt forhold til deres respektive vælgeropbakning. 

Urimelig ejendomsbeskatning bør laves om (okt21)

Naturligvis skal samfundsskabte værdistigninger på fast ejendom beskattes. Men den nuværende grundskyld og ejendomsværdiskat er ikke rimelig. Det er moralsk forkert at beskatte noget, hvor borgeren ikke har haft en indtægt, der kan betale skatten. 

Derfor skal beskatning af fast ejendom først finde sted når ejendommen sælges, og borgeren står med pengene i hånden. 

Tænk hvis man idag opkrævede skat af løn, som man måske først modtager om flere år. Aldeles urimeligt. 

Hvorfor er så mange unge depressive og triste? (okt21)

Unge burde jo pr. definition være glade, optimistiske, søgende, nysgerrige, forelskede og aktive samfundsudviklere. 

I min optik ligger problemet i, at mange unge ikke er blevet basalt dannede. De har ikke fået sig selv placeret som en lille brik i samfundets store tandhjul. De er derimod som curlingbørn blevet sat i centrum. Derfor opfatter de verden, som noget der primært drejer sig om dem selv. Og det gør verden som bekendt ikke. 

Som forældre er vi nødt til at være meget mere dedikerede på de unges dannelse. Vi skal bidrage med historien, kristendommen, kulturen og specielt hjælpe de unge til at forstå, at meningen med livet ligger uden for en selv. 

Interesseorganisationen Dansk Energi på afveje (okt21)

Dansk Energi advarer mod indgreb i markedet som følge af de eksploderende energipriser. For Dansk Energi er de frie markedskræfter åbenbart vigtigere end danskernes velfærd og varme. Dette kolde synspunkt kan jeg kun tage afstand fra.

Bircoin bruger enorme mængder strøm (okt21)

Det kræver enorme mængder strøm at holde kryptovalutaerne kørende. I følge Cambridge University forventes bitcoindriften at sluge 0,6% af verdens strømforbrug. Det er mere elektricitet end forbruget i Danmark. I jagten på at nedbringe CO2 udslippet, kunne et globalt forbud mod kryptovalutaerne give et ganske pænt bidrag. Og verden ville vel ikke blive et dårligere sted at opholde sig af den grund?

Nedsættende, at de frivilliges arbejde ikke tæller med i BNP (okt21)

Man har svært ved at tro, at det officielle Danmark værdsætter de frivilliges arbejde. I hvert fald tæller værdien af det arbejde som de frivillige leverer ikke med i Danmarks BNP. De frivilliges arbejde svarer til 315 mia. kr. om året eller knap 14% af Danmarks BNP. Men det tæller altså ikke med. Forstå det hvem der kan. 

Højskoler. Skæv repræsentation kan da ikke undre (okt21)

Man undrer sig over at nogle grupper er stærk underrepræsenteret på højskolerne. Det undrer ikke mig. Et højskoleophold er jo ikke ligefrem en billig fornøjelse. Det forklarer det meste af den skæve repræsentation.

Folkelig opbakning til grøn omstilling truet (okt21)

Begejstringen vil aftage efterhånden som presset og priserne stiger. Selvfølgelig skal vi have grøn omstilling, men elprisernes himmelflugt vil reducere danskernes begejstring. Den vil blive afløst af økonomisk bekymring, tab af oplevet velfærd og tvungen forbrugsreduktion.

Man siger at de stærkt stigende priser på speciel el og gas skyldes et sammenfald af uheldige omstændigheder. Men man siger også samtidig, at priserne både på kort og lang sigt vil stabilisere sig betydeligt over det niveau vi kender i dag.

Kloge folk anslår, at en almindelig parcelhusfamilie allerede i dag må forvente at bruge mellem 1.000 og 1.200 kr mere på strøm og opvarmning hver måned. De penge skal findes et andet sted på familiens budget, og det kommer til at gøre ondt rigtig mange steder.

Jeg synes det er både dumt og uansvarligt af staten, at man ikke intervenerer ved en parallel nedregulering af energiafgifterne, så de demotiverende store prisstigninger på den grønne omstilling reduceres til et mere tåleligt niveau.  Hvis ikke folket bakker op, så bliver den grønne vej både stenet og stejl.

Landbrug. Dansk enegang i klima-tæsk er mest af alt selvskade (sep21)

For et par år siden blev der lavet beregninger der viste, at hvis man i Danmark reducerede CO2 udledningen fra Landbruget med eksempelvis 100.000 tons, så ville det kun reducere udledningen globalt set med 25.000 tons, fordi en del af produktionen ville flytte til udlandet.

Nu er der kommet en ny beregning der viser, at så CO2-ineffektiv vil en dansk landbrugsproduktion nok alligevel ikke blive. Beregningerne er dog meget afhængig af hvad andre lande samtidig gør for at reducere deres CO2-udslip fra landbruget. Og det ved man naturligvis ikke. Derfor er der i min optik fortsat rigtig meget om snakken, når man hævder, at regeringen lægger op til CO2-tæsk til dansk landbrug uden den helt store globale klimaeffekt. 

Jeg kan heller ikke lade være at tænke, om det er danskernes vel og vel, eller hensyn til regeringens parlamentariske grundlag, der er den primære årsag til de kommende restriktioner på dansk landbrug.

Jeg tror ikke det er nok (sep21)

Horsens Kommune vil styrke læringsmiljøet for SOSU-elever. Formålet er at styrke rekruttering og fastholdelse.

Prisværdigt initiativ, men jeg tvivler på effekten. Problemet med manglende plejepersonale ligger nemlig et helt andet sted. Lønnen er ikke attraktiv, det er de skiftende arbejdstider heller ikke, og så har vi som samfund alt for længe undladt at udtrykke naturlig respekt for “de varme hænders” store og prisværdige samfundsbidrag. 

Hvem skal betale? (sep21)

Politiske visioner koster. Det er næsten en naturlov. Derfor undrer det mig, at nogle politikere fremsætter udgiftskrævende forslag uden samtidig at fortælle, hvor pengene skal komme fra. Hvem skal betale? Det er ligesom at give en gave sammen med en ubetalt faktura. Det gør man da bare ikke.

Kroppen er genial (sep21)

Effektiv udnyttelse af kalorierne. Efter en længere og temmelig anstrengende vandretur, konstaterede jeg hvor få kalorier jeg havde forbrændt. Imponerende så få kalorier kroppen kræver for at udføre så anstrængende et arbejde. Og så kan jeg hurtigt og bekvemt fylde kroppens kalorietank op igen. En let fedtfattig frokost er alt tilstrækkelig. Kroppen er genial.

Hvad er vigtigst, den personlige frihed eller folkesundheden? (aug21)

Dilemma. Corona nedlukninger, krav om Corona pas, maske, afstandskrav, tvangsvaccination er alle elementer der i alvorlig grad begrænser den personlige frihed. Men det er også tiltag, der beskytter de helbredsmæssigt svageste i samfundet. Hvad er vigtigst, personlig frihed eller folkesundheden?

Personlig mener jeg, at hensynet til de svageste må have en vis overvægt. Derfor kan jeg godt acceptere Corona pas samt maske- og afstandskrav, men ikke tvangs nedlukninger og tvangsvaccination. Frivillig vaccination kan jeg derimod klart anbefale. 

Politisk dilemma. Markant højere løn eller ringere velfærd (aug21)

Der kommer til at mangle mange sygeplejersker, SOSUer, folkeskolelærere og pædagoger. Det kan vi få, men så skal lønnen sættes markant op. 

Det er ikke nok kun at tale jobbene op i almindelig anseelse eller forsøge at gøre uddannelserne mere lækre. Det flytter for lidt, og det tror jeg også de fleste politikere godt ved.

Men de tør ikke foreslå et markant løft af lønningerne. Alle er klar over, at vi taler om mange milliarder kroner hvert eneste år. Og de penge skal tages fra andre, enten som skat eller mindre aflønning af andre grupper, hvor ubalancen mellem udbud og efterspørgsel ikke er så stor.

Vi står som samfund overfor et strukturelt problem, som på grund af manglende politisk mod, nok primært må løses ved at skrue markant ned på velfærdsydelserne, så de tilpasses det antal medarbejdere som nu engang kan skaffes med de nuværende lønninger.

Nu er det blevet de uvaccineredes pandemi (aug21)

Jeg kan forstå, at mange er utrygge overfor en vaccine, hvor de langsigtede bivirkninger ikke kendes.

Men faktum er, at Coronapandemien nu primært er blevet til de uvaccineredes pandemi. Kun ganske få vaccinerede bliver syge og næsten ingen dør.

Helt anderledes ser det ud for de ikke vaccinerede. I USA er stigningen i antallet af indlagte og døde bekymrende. Forholdene er begyndt at minde om foråret 2020 med overfyldte akutafdelinger og et dagligt dødstal der de senere måneder er næsten fordoblet på grund af den nye Delta variation.

Verdens tredje største “religion” er de ikke-religiøse (aug21)

Gruppen overgås kun i størrelse af kristendommen og islam. Antallet af ikke-religiøse er på næsten 1,2 milliarder mennesker, og antallet forventes at stige kraftigt.

Særligt i USA har faldet i kirkemedlemskaber været særligt stort. På godt 20 år er medlemsprocenten faldet fra 70% til 47%. I det tidligere dybt religiøse Tyskland er den kirkelige medlemsprocent halveret over de seneste 60 år, og udgør nu kun 51%. I Danmark er medlemsandelen ikke faldet helt så meget. Men faldet er stabilt, og medlemsandelen er i dag under 80%, når man både ser på folkekirken og andre trossamfund i Danmark.

Det mest bekymrende er dog, at det fællesskab og tilhørsforhold som man tidligere havde indenfor religionen ikke umiddelbart synes at blive erstattes af andre fællesskaber. Man kan jo blot se på det stærkt stigende antal ensomme. Udviklingen kan medføre større social isolation, som i sidste ende kan betyde ustabilitet og politisk polarisering.

Kirken er under alle omstændigheder nødt til at forholde sig til det faktum, at det moderne menneske mener at kunne udleve sin tro uden kirken, at man godt kan føle sig som kristen uden et religiøst medlemskab og at sparet kirkeskat også har en vis betydning for beslutning om udmeldelse.

Jeg synes, at folkekirken i højere grad skal fokusere på at facilitere fælleskaber som også rummet grupper af mindre troende og ikke-religiøse. Folkekirkens opgave er at levere næstekærlighed, uafhængig af folks baggrund, holdninger og tro.

Hvad sker der egentlig med det affald vi sorterer? (aug21)

Alle husstande skal til at sortere affald i 10 fraktioner. Det er fint. Genbrug og genanvendelse er med til at spare på klodens ressourcer og nedsætte klimabelastningen. Men jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvad der konkret sker med det affald vi bruger mange ressourcer på at sortere. Jeg hørte en radioudsendelse hvor en “genbrugsmedarbejdere” fortalte om den nye fagre verden. Men det gjorde mig unægtelig lidt bekymret, at han ikke kunne svare på, hvad nogle modtagere i udlandet rent faktisk gjorde med det danske affald de modtog

Mange på Christiansborg går i mentale små sko (aug21)

Ufatteligt at nogen i ramme alvor kan udtale, at “sådan er politik bare”. Her henvises til, at mundhuggeri, intriger, steppedans, drillerier og benspænd, fylder mere end lysten og evnen til at gøre det bedste for danskerne. 

Jeg nægter at tro, at denne tilstand er naturgiven. Jeg nægter at tro, at der ikke kan rettes op på tingene. Men det er korrekt, at der har udviklet sig en syg kultur på Christiansborg, som de nuværende medlemmer åbenbart ikke magter at gøre noget ved.

Vi skal derfor begynde at tale om, hvordan vi kan ændre afgørende på Folketingets sammensætning. Vi er desværre også nødt til at udskamme de politikere, som gennem deres adfærd er dårligdomsbevarende. De skal ud og erstattes med andre, der ikke går i mentale små sko. 

Arbejd hjemme og gå ned i løn (aug21)

Den havde de fleste ikke set komme. Men i USA er trenden virkelighed, og trends i USA har det med at brede sig til Europa. Arbejdsgiveren ønsker nemlig at få andel i besparelsen hvis medarbejderen vælger at arbejde hjemmefra og måske tillige bosætte sig i en billigere kommune.

Politik. Der hoppede min kæde af (jul21)

Jeg hørte et folketingsmedlem udtale “at som opposition er vi med til at komplicere tingene, fordi det ikke må blive for let at være regering”.

Helt ærligt. Hvis det er en adfærd som en Christiansborg politiker blot overvejer, så nedprioriteret han eller hun landets og befolkningen ve og vel til fordel for politisk spin. Det nærmer sig landsforræderi.

Folkekirken og samskabelse (jul21)

Folkekirken skal naturligvis gøre gavn. Ikke blot i forhold til troen og det eksistentielle, men også generelt i samfundet. I øjeblikket bliver det drøftet, om det skal ske i form af samskabelse. Efter min mening en lidt akademisk diskussion. For selvfølgelig skal folkekirken samarbejde med kommuner, stat og civilsamfundet om at løse fælles opgaver og udfordringer. Om man kalder det samskabelse eller samarbejde er i min optik en lidt virkelighedsfjern akademisk diskussion. 

Vi har brug for 3 store kønsreformer (jul21)

Mænd og kvinder bør ligestilles når det gælder barsel. Mænd og kvinder bør også ligestilles når det gælder børnene i forbindelse med skilsmisse. Men reformerne skal ikke være ny køns-tvang. De skal baseres på frivillighed. 

Samtidig skal der reformeres, så arbejdsgiverne bliver 100% økonomisk kompenseret når mor eller far går på barsel. Det gælder både direkte og indirekte omkostninger.

Hvis ikke disse tre store kønsreformer gennemføres på samme tid og i indbyrdes samspil, så vil der fortsat være lang vej til lige vilkår og muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Folketinget prioriterer verdslighed før kirkelighed (jul21)

Følelseskulde. Det er politisk populisme når det er værst. Folketinget har givet los på forsamlingsrestriktionerne til bl.a. EM-fodbold, studenterfester og offentlige forsamlinger. Men de samme politikere har også besluttet at fortsætte med forsamlingsrestriktioner ved begravelser, bisættelser og andre kirkelige handlinger. Det sker under hensyn til det samlede smittetryk, lyder argumentet. 

Det gør mig umådelig trist at opleve en sådan politisk følelseskulde overfor familier og pårørende i den svære afsked med et andet menneske. 

Dette er vel ikke hensigten med lynhurtigt bredbånd til alle? (jul21)

Priserne på internet vil stige betragteligt. Det er den mest sandsynlige udgang på ny reguleringsaftale, der træder i kraft fra nytår. Lynhurtigt bredbånd til alle danskere er en god plan. Men den kan hurtigt vise sig at være en dårlig plan.

Godt nok lægges der et loft ind på højest 5% årlige prisstigningstakter på de enkelte hastigheder. Men 5% er det dobbelte eller tredobbelte af de fleste danskeres lønstigninger. Over tid vil mange derfor være tvunget til at købe lavere og billigere hastigheder, og det var vel ikke hensigten med lynhurtigt bredbånd til alle?


Et liv uden cookies er vel ikke en katastrofe? (jul21)

Vi har jo stået der før. Nye regler og ændret kundeadfærd har medført, at mange flere kunder svarer nej til cookies, og at de cookies man får tilladelse til at anvende ikke må bruges så intensivt som tidligere (3. partscookies).

Nogle anbefaler ligefrem, at marketingsfolk river deres lærebøger i stykker og forbereder sig på et liv uden cookies.

Det må så betyde at mine lærebøger fra Handelshøjskolen fra 1970’ har fået ny aktualitet. Her fandtes begrebet cookies overhovedet ikke.

Der er ingen grund til at fortvivle, vi har jo stået i samme situation tidligere. Kloge marketingsfolk skal nok finde en ny vej til at indsamle kundeinformation.

Man kunne jo fokusere på hvordan man kan skabe begejstring, så kunderne nærmest står i kø for frivilligt at videregive de eftertragtede data. 

Mest humant med asylbehandling i Afrika (jun21)

De fleste flygtninge i Europa kommer fra Afrika. I dag skal Middelhavet passeres i overfyldte dårlige både. Mange dør på havet. Allerede i år er mere end 800 mennesker druknet. Pave Frans har kaldt Middelhavet for verdens største kirkegård.

Hvis asyllejrene lå i Afrika ville flere overleve, og menneskesmuglernes afskyelige forretningsgrundlag vil få et afgørende knæk.

Behandlingen vil foregå efter nøjagtig de samme regler og bestemmelser som i dag. Chancerne for asyl vil være uændrede. Samtidig vil flygtningene under asylbehandlingen befinde sig i et miljø og klima, som minder mere om det sted de kommer fra.

Skulle det ende med et afslag, så ville det ikke som i dag være ekstra svært at blive hjemsendt. I dag har man jo både set ‘det forjættede land’ og måske for en stund oplevet livet i ‘paradis’.

Asyllejre i Afrika vil sandsynligvis ikke være billigere at drive end asylbehandlingen i Europa. De skal jo drives efter samme internationale retningslinjer som asyllejre i Europa, men det koster ekstra, at udstationere sagsbehandlerne og andre langt fra Europa. 

Men her må de menneskelige, livsbevarende og humanitære aspekter vægte højest.

Abort. Det skal EU (heller) ikke blande sig i (jun21)

Jeg er tilhænger af, at alle bestemmer over egen krop. Dette gælder også gravide. Det er en menneskeret. Derfor er det kvinden der suverænt tager stilling til eventuel abort. 

Når Polen indfører forbud mod fri abort, er det et stort anslag mod både kvinderne og de helt grundlæggende menneskerettigheder.

Men det er i min optik ikke noget som EU skal blande sig i. EU skal arbejde for fred og frihandel og facilitere dialogen mellem selvstændige europæiske nationer. Hverken mere eller mindre. Ellers vil EU listigt tilrane sig magten i Europa. Og det må aldrig ske.
 

Min tillid daler, selv om den burde stige (jun21)

Jeg føler mig egentlig ikke marginaliseret. Det burde jeg være, hvis jeg skulle passe ind i analyserne af danskernes tillid til politikerne. 

Min tillid er dalende. Dermed følger jeg gruppen af marginaliserede danskere, hvorimod de vellønnede, højtuddannede og ikke marginaliserede har stigende tillid til magthaverne.

Jeg følger meget med i politik og samfundsdebat. Det gør jeg fordi det er interessant, vedkommende og vigtigt. Men jo mere jeg graver, jo flere eksempler finder jeg på politikere i Folketing og byråd, som ikke kun har landets eller kommunernes ve og vel som eneste fokus. 

Det gør mig trist, når personlige ambitioner, partitaktiske hensyn og brudte løfter tager over og efterlader samfundet som anden prioritet. 

Sådan burde det ikke være, men jeg ser det igen og igen. Derfor daler min tillid.

Færre kontanter betyder mindre donationer (jun21)

Om det er kirkebøssen om søndagen, raslebøsserne til Røde Kors, Kræftens bekæmpelse eller alt mulig andet, så falser bidragene med udfasningen af sedler og mønter.

Jeg opfatter mit bidrag, stort eller lille, som en privat sag. Men uden kontanter kan det indtil videre ikke lade sig gøre. Bankoverførsler eller MobilePay efterlader digitale spor.  

Resultatet er, at jeg og mange andre undlader at give de tidligere sædvanlige bidrag. Og den negative udvikling går stærkt. Efter Coronaen har mange tillige helt dropper at røre ved de mønter og sedler, som uundgåeligt overfører Corona smitte. 

Jeg håber, at der kan konceptueres et anonymt digitalt donationssystem, så hverken modtagere, myndigheder eller andre har mulighed for at se hvor pengene kommer fra.

Internationale konventioner står i vejen for rimelighed (jun21)

I teorien er menneskerettighederne idealet. I praksis kan samme menneskerettigheder både være et dybt anslag mod almindelig retsfølelse og en utilsigtet prioritering af kriminelle på bekostning af ofrene.

Lad os tage et eksempel. Der tales i øjeblikket meget om udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Når en person har udstået sin straf for mord, mordforsøg, terrorisme eller andet, skal den pågældende straks udvises. Men det kan i en række tilfælde ikke lade sig gøre, enten fordi hjemlandet nægter modtagelse eller fordi den pågældende ved hjemkomst skønnes at være i fare for liv og helbred.

Resultatet er, at den udvisningsdømte morder eller terrorist kommer til at gå frit rundt i det danske samfund, ganske vist med meldepligt på et udrejsecenter. Men hvad er vigtigst? Hensynet til den kriminelle eller hensynet til ofrene, samfundet og retsfølelsen? 

I min optik bør en udvisningsdømt forblive bag lås og slå, indtil hjemsendelse kan effektueres. 

Overbevisning må gå forud for partidisciplin (jun21)

Jeg har stor sympati for de folketingsmedlemmer som følger deres overbevisning, og ikke bare blindt indordner sig under partidisciplinen.

Jeg har ingen sympati for de partier der straffer deres medlemmer for at stemme efter deres personlige overbevisning, også selv om dette måtte stride mod partiets politik. 

Jeg vurderer, at partier der beslutter repressalier mod medlemmer, som blot følger deres overbevisning og  grundlovssikrede ret, har en inkompetent, udemokratisk og moralsk anløben ledelse.

Udflytning. Det drejer sig om lige muligheder (jun21)

Hvis man fra starten havde gjort det rigtigt, så havde Danmark ikke været så skæv som tilfældet er i dag. Men man forsømte i rigtig mange år at tænke regionalt, når statslige institutioner og arbejdspladser skulle placeres. Og så hjalp det bestemt heller ikke på forholdene, i de årtier hvor centraliserings pandemien rasede.

Det drejer sig ikke om misundelse eller had til hovedstaden, som nogen gerne vil få det til at se ud som. Det drejer sig simpelthen om retfærdighed og rimelige vilkår, uanset hvor i Danmark man befinder sig.

Derfor er vi nødt til at bide i det sure æble, og flytte rundt på tingene. Det er surt og dyrt på den korte bane, men det er nødvendig af hensyn til loyalitet og sammenhængskraft.

Jeg har dyb respekt for dem, der kæmper denne retfærdige og nødvendige kamp.

Send placering af udrejsecenter i udbud (maj21)

Det offentlige sender jo i forvejen stort set alt i udbud. Hvorfor så ikke også placeringen af et kommende udrejsecenter for kriminelle udlændinge?

Så kan kommunerne byde ind med det antal nye attraktive statslige arbejdspladser man ønsker som kompensation for, at huse det lidet attraktive statslige udrejsecenter. Måske bliver der ligefrem konkurrence om at få centret, og mange statslige arbejdspladser skal jo alligevel udflyttes. Det er da win-win strategi 🙂 

Menneskets krop er ukrænkelig (maj21)

Derfor bør ingen kunne skære i et andet menneske, uden dennes fulde accept, med mindre der er tale om indgreb af sundhedsfaglige årsager på børn. Derfor bør tvangsomskæring af ikke myndige personer være forbudt. Det er en helt almindelig menneskeret, religion eller ej. 

Erhvervsuddannelser. Et spændende ungdomsmiljø er redningen (maj21)

De unge søger i stadig mindre udstrækning de erhvervsrettede uddannelser. Flere praktiske fag i folkeskolen vil være med til at ændre dette billede. Men det vil ikke være nok. 

Gymnasierne har ry for at have et meget mere spændende ungdomsmiljø end erhvervsuddannelserne. Det er her den virkelige udfordring ligger. Det eneste der på afgørende vis kan ændre dette billede er at lade erhvervsuddannelserne og gymnasierne flytte sammen.

Siden regering, folketing og arbejdsmarkedets partnere begyndte at fokusere på den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, er problemerne kun blevet større. Radikal nytænkning er nødvendig. Et fælles attraktivt ungemiljø er vejen frem.

Grøn omstilling mangler fokus på jordens ressourcer (maj21)

Det undrer mig, at der tales som lidt om jordens ressourcer, når den grønne omstilling er på dagsordenen. Dekarboniseringen er vigtig for at nedsætte CO2 og den globale opvarmning. Men hvad med de knappe ressourcer der går til fremstilling af f.eks. batterier og sol & vindmølleparker. Sjældne jordarter og metaller eller bare sand og grus til vindmøllefundamenter. Hvad med dem? Det taler der ikke så meget om, selv om alle ved, at ressourcerne er begrænsede.

Fakta: Vindenergi er mere råstofintensiv end solenergi. Det gælder i særlig grad for havvindmøller og den dertil relaterede infrastruktur. Næststørst vil efterspørgslen være fra solenergisektoren, hvorimod vandkraft, atomkraft og biomasse vil have anderledes beskedne råstofbehov,

Det afgørende er menneskesynet (maj21)

Det bliver løbende debatteret, om Jesus overhovedet har levet. Personlig er jeg overbevist om, at Jesus er en historisk person. Men det vigtige er menneskesynet, som forbindes med Jesus.

Kristendommen er for mig et værdifællesskab, som regulerer den måde vi lever med hinanden på. Næstekærlighed og respekt for individet er for mig det helt centrale. 

Troen på et højere væsen er også vigtig, men troen lever inde i os selv, og er vel mest af alt udtryk for, at vi som mennesker har brug for hjælp til at forstå det vi ikke kan forstå: eksistens og mening. Troen hjælper os med at forstå livet og acceptere livets afslutning. 

Men for samfundet, er det menneskesyn der forbindes med kristendommen, helt afgørende for at vi kan leve i harmoni og god sameksistens med hinanden.

Uddannelse bør være obligatorisk for indsatte (maj21)

For fire år siden tog 14% af de indsatte i fængslerne en uddannelse. I dag er tallet faldet til bare 7%. Alle er enige om, at det er en uheldig udvikling i forhold til resocialisering, kompetenceudvikling og senere kontakt til arbejdsmarkedet. Men det burde vel være et problem, der er til at løse. Hvis uddannelse blev gjort obligatorisk for indsatte, så ville tallet ikke kun være 7% men 100%.

Tysk sprog bør styrkes (maj21)

Tysk er efterhånden blevet et af de nødlidende sprogfag, både i folkeskolen, gymnasierne og højere op i uddannelsessystemet.

I lyset af Danmarks betydelige potentiale i samhandel med tysktalende lande er de manglende færdigheder et stort økonomisk, eksportmæssigt og forståelsesmæssigt problem. 

Man skal nemlig huske, at samhandel ikke blot drejer sig om de rene kommunikationsmæssige færdigheder, men i lige så høj grad om de kulturelle og dannelsesmæssige aspekter. Og dem mestrer man ikke, hvis man kun har lært engelsk.

For Danmarks skyld synes jeg, at tysk skal opprioriteres allerede fra indskolingen. 

Udansk, at medarbejdere skal halal-trænes (maj21)

I følge Kristeligt Dagblad skal medarbejdere hos virksomheden Alfa Laval i Nakskov halal-trænes. En smed nægtede, og blev som konsekvens bortvist. Virksomhedens halal-politik synes mig både udansk, upassende og uforenelig med almindelig anstændighed.

Kendskab til historien er vigtig (maj21)

Kender man ikke historien om kulturerne, folkeslagene og nationerne kan man ledes i den vildfarelse, at man selv er historiens endemål. Men manglende perspektiv og sammenhæng fremmer ofte rodløshed, og rodløshed medfører sjældent et godt liv.

Sagens kerne er, at Pfeizer er bedst (apr21)

Medens vaccinen fra Pfeizer i offentligheden står som helt sikker, så er der problemer med AstraZeneca og Johnson & Johnson. Det er da klart, at de færreste ønsker en vaccine, som kan medføre blodpropper og død. Også selv om risikoen er ganske minimal. 

Det er i denne sammenhæng fuldstændig irrelevant om risikoen for blodpropper ved AstraZeneca ikke er større end risikoen for at få blodpropper af p-piller eller alle mulige andre lægemidler. Når Pfeizers Covid-19 vaccine opfattes som 100% sikker, så er det naturligt, at de færreste ønsker det næstbedste. 

Klimaforslag er socialt helt ud af balance (apr21)

Et af regeringens støttepartier vil indføre en afgift på kr 50.000, hvis det gamle naturgasfyr udskiftes med et nyt. 

Jeg synes det er synd for pensionisten i landsbyen, som i årevis har kigget langt efter den fjernvarme, som aldrig kommer. Andre alternative varmekilder er ofte meget dyre eller medfører en dårligere varmekomfort. Jeg er virkelig ked af, at et parti der er repræsenteret i Folketinget kan fremsætte et forslag, der socialt er helt ude af balance.

Det går galt når sund fornuft overstyres af politik (apr21)

Mange Covid-19 restriktioner synes ikke at være styret af sund fornuft og logik. Det skader tilliden til politikerne. Man får nemlig indtryk af, at partipolitiske prioriteringer står over almindelig sund fornuft og rimelighed. Den går ikke næste gang. Politikerne har begivet sig ud på et farligt skråplan, der fremover reducerer danskernes vilje til at følge anbefalinger og påbud fra Christiansborg.

Demokratiske lande bør indgå økonomisk musketered (apr21)


Militært har vi gennem NATO indgået en musketered. Hvis et land bliver militært krænket, så kommer de andre til hjælp. Sådan en ed bør demokratiske lande også indgå, når det drejer sig om økonomi og handel.

Kina kan, som verdens næststørste økonomi, tryne andre lande enkeltvis i forhold til økonomi og handel. Derfor er det ikke nok, kun at stå sammen militært. Økonomisk sammenhold mod diktaturer der undertrygger mennesker, bør have højere fokus i vesten. Ellers vinder Kina kampen mod menneskerettighederne og demokratiet.

Svimlende dyrt at hjemtage kvinder og børn fra Syrien (mar21)

Hvis børnene og de syriske kvinder hentes til Danmark, skal mødrene udstå en lang fængselsstraf i Danmark. Typisk mellem 4 år og livstid. Det bliver sikkert i et åbent fængsel, hvor en plads koster ca. kr. 1.400 i døgnet eller 511.000 om året. Hertil skal naturligvis lægges omkostninger til retssager, børneanbringelse m.v. Det er en høj pris for at adskille moder og barn.