04.01.2017: EU skal tænke sig godt om.

Lige nu drøftes reglerne for EU-borgernes adgang til velfærdsydelser i andre EU-lande. Buketten består ikke kun af røde roser.

På den positive side. Det skal ikke længere være muligt at komme til Danmark nogle uger og plukke jordbær, og så tage hjem med danske dagpenge. Kommissionen lægger op til, at der minimum skal være arbejdet i 481 timer, hvilket er ca. 100 timer mere end de nuværende danske regler.

EU er også på vej med en markering af, at vandrende EU-borgere, der ikke kan forsørge sig selv og som ikke har arbejdet i det pågældende land, hverken har ret til ophold eller sociale ydelser.

På den negative side. EU vil udvide den periode som en arbejdsløs må tage dagpenge med til et andet EU-land fra 3 til 6 måneder.

Der lægges også op til, at Danmark skal betale arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis en person med fast adresse i f.eks. Tyskland, har arbejdet i Danmark. Alene spørgsmålet om hvordan man kan sikre sig, at den pågældende udlænding virkelig står til rådighed for arbejdsmarkedet bliver vist i sig selv en temmelig bureaukratisk udfordring.

Indeksering af børnechecken er nu taget helt af bordet. Den faldt med briternes nej til EU. Det hele var ellers forhandlet på plads. Men nu skal man starte forfra, og det bliver op ad bakke. Det burde ellers både være indlysende og rimeligt, at det er omkostningsniveauet i det land hvor børnene rent faktisk opholder sig, der bør afgøre checkens størrelse.

Og så den helt aktuelle og groteske sag hvor den mor eller far der har bortført et fælles barn til udlandet, har krav på børnebidrag fra den far eller mor som har ”mistet” sit barn.

01.01.2017 Skal alle stå bi når det går galt?

De fleste pengeinstitutter drives som aktieselskaber. De har dermed aktionærer, som vil have udbytte. Men går det rigtigt galt, så skal alle borgere stå bi. Er det rimeligt?

Vi ser det lige nu i Italien. Vi så det i Danmark under finanskrisen. Staten, og dermed os alle, måtte stille op som garanter. Det gør samfundet sikkert også næste gang, i hvert fald i forhold til de systemiske pengeinstitutter (de store banker, som man har besluttet ikke må gå konkurs).

Bytteforholdet er forkert. Går det galt skal alle stå bi, men når de samme banker, rationaliserer og fyrer medarbejdere, bl.a. for at kunne levere passende store afkast til aktionærerne, så sker det ikke nødvendigvis i solidaritet med samfundet og borgerne.

Så der er noget galt i den struktur vi har valgt for dele af pengeinstitutsektorens indretning. Det er ikke en fair deal.

Vi må derfor nytænke sektorens sikkerhedsnet. Principper om fairness bør gå forud for pragmatik. Hvad enten det er sektoren der selv ønsker det, eller staten der kræver det, så bør borgernes solidariske garantier ske på et fair og afvejet grundlag.

Jeg er selv aktionær i en bank, men derfor kan man vel godt tillade sig at mene, at noget ikke helt er som det bør være?

18.11.2016: AMU er nødt til at fokusere

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) som tilbyder erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse står ved en skillevej. AMU skal i langt højere grad kunne levere de komplekse, unikke og specifikke behov som virksomhederne efterspørger.

Det er en kæmpe udfordring, men tingene går i dag bare så stærkt. Virksomhederne står overfor hastigt ændrede kundebehov, nye teknologier og nye forretningsmodeller. Skal AMU også fremadrettet være noget værd, skal man hurtigt og fleksibelt kunne levere både virksomhedsspecifikke kompetencer og særlige specialistkompetencer. Og det bør være en primær opgave.

Tiden med ”one size fits all” er forbi. Det er heller ikke længere tilstrækkelig blot at løfte medarbejderkompetencerne, hvis ikke løftet er højt nok, og til det niveau der rent faktisk efterspørges.

Der er tale om en nødvendig systemmæssig omvæltning. Men hvad skal der så til for at det virkelig batter?

Samarbejdet mellem skolerne skal øges, og ansvaret for AMU-udbuddet skal målrettes og samles på færre skoler. Lokale undervisningskompetencer og up-to-date udstyr skal være afgørende for hvor tingene placeres.

Dette betyder bl.a., at det bliver lettere for ”systemet”, at opfylde en skærpet forpligtigelse til virkelig også at gennemføre de fagspecifikke kurser som efterspørges.

Det systematiske virksomhedsopsøgende arbejde skal øges. Skolerne skal også være forpligtede til at udlåne undervisere til hinanden, så kvaliteten i undervisningen sikres.

Herudover bør behovet for tidsvarende skolehjem imødekommes, meritmulighederne mellem AMU og EUD (erhvervsrettede ungdomsuddannelser) skal styrkes og der skal samtidig sikres mere smidigere rammer for samlæsning.

Endelig skal AMU fortsat bidrage til forståelsen af, at livslang læring er en basal forudsætning for overhovedet at beholde et job. Læring starter i folkeskolen og slutter først den dag man går på pension. Og så er det i øvrigt ligegyldig om man er privatansat, offentligansat, eller man er leder, arbejdsløs eller selvstændig.

02.11.2016: Udfordringen!

De færreste ersig det måskebevidst. Men Horsens står overfor en af de største udfordringer i mange årtier. For hvad nu? Hvor er vi på vej hen? Vi løfter i flok,men er vi alle klar over hvad vi skal løfte?

Vi mangler en fælles langsigtet vision. Vi mangler et tydeligtmål ude i horisonten. Når Horsens i 2042 kanfejresit 700 års købstadsjubilæum, hvad er det så for en by vi ønsker at møde?

Byrådet har lige indgået et visionært budgetforlig, der betyder store fysiske rokeringer og en markant satsning på Horsens som uddannelsesby. Det er både godt og nødvendigt. Men er det nok, og når de vedtagne projekter er realiseret om 8-10 år, hvad så?

Horsens er i desidstepar årtier blevet løftet markant, gennem en dygtig kultursatsning. De store koncerter har betydet meget. Men hvad nu? Ét er sikkert, fremover vil vi ikkekunne holde kadencen på dette felt. Konkurrencen er blevet for stor, koncerterne for mange,og vi har ikke længere fordelen som first-mover.

Fængslet er ved at udvikle sigsom kulturinstitution. Men skal vi lægge alle æg i denhat?

Der er brug for, at nogen sætter sig sammen og udtænker store tanker og får dem formuleret i en langsigtetstrategi for byens udvikling. Vi har brug for at vide hvor vi er på vej hen, og vi skal kunne se målene klart i horisonten.

Og så skal vi sikre bred involvering ogejerskab. Dette ejerskab har nemlig været hele fundamentet for Horsens succesfulde rejse de seneste 20-25 år.

Dengang befandt vi ospå en brændende platform, såvi rykkede sammen. De nye der er kommet til siden, er måske ikke helt klar over værdien af dennebevidste og anderkendende inddragelse af mange mennesker i processen.

Min opfordring: Lados starte med at sætte nogle mennesker sammen som brænder for at bidrage med ideer og input tilbyens langsigtede udvikling og som kan se mening iat tænke både 6 og 8 valgperioder frem i fremtiden.

29.10.2016: Kommunerne i "udkanten" har selv et medansvar

Geografisk ligger København i udkanten af Danmark. Det kan de færreste vist være uenige i. Så den såkaldte udflytning af arbejdspladser er i virkeligheden ikke en udflytning, men en omflytning af arbejdspladser fra den ene udkant til den anden.

Men ligegyldig hvilken optik man anvender, så handler diskussionenom hvorvidtvi virkelig ønsker, atskabe et Danmark i bedre balance.

Det er utvivlsomt,at der både i Danmark ogglobalt sker en flytning mod de større byer. Det interessante er at forstå årsagen.Er det fordi det moderne menneske helt grundlæggende ikke kan lide at bo på landet og ilandsbyerne,eller er det fordi mulighederne bareer større i de store byer?

Historien har vist allerede givet svaret. Menneskene søger mod de steder,hvor mulighederne er bedst. Og det har i stigende omfang været i byerne.

Så det interessante spørgsmål er om vi afgørende kan forbedre mulighederne længere væk fra de store byer. Det kan vi naturligvis hvis vi vil.Men det kræver en stor,vedholdende ogkoordineret indsats fra mangeparter, hvor staten, kommunerne, realkreditinstitutterne og bankerne er de vigtigste.

Blandt disse er kommunerne i udkantsområderne selvcentrale spillere. Men der har hidtil ikke været så stor strategisk fokus på udkantkommunens egen rolle. For hvad nytter det for de hårdt trængte landsbyer,at staten flytter arbejdspladser til kommunens hovedby, samtidig med at kommunen selvlukker skoler, børnehaver,plejehjem, forringer denkollektive trafik og på alle områder udsulter landsbyerne?

Hvis vi som nation ønsker at holde liv i udkanten, skal der skaffes nye penge til en langsigtet udvikling af landsbyerne, så kommunerne ikke kun er tvunget til at skære ned. Det hele skal naturligvis følges op af ekstraordinærtforbedrede lånevilkår til bosætning og erhverv i landsbyerne.

Kun handling kan vise om viljen reelt er til stede.

18.10.2016: Ny teknologi - fremtid uden arbejde?

Indtil nu har teknologien skabt flere jobs, end den har nedlagt. Men vil det også være sådan fremover? Den amerikanske datalog og softwareudvikler Martin Ford, hævder, at det nu bliver helt anderledes.

Lige siden industrialiseringens start har der mange steder været stærke bekymringer om hvorvidt den teknologiske udvikling ville skabe arbejdsløshed og armod. Sådan er det som bekendt ikke gået - tværtimod.

Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at det fremover vil gå meget anderledes. For mennesket er kreativt og vil ”opfinde” nye behov. Men det er Martin Ford bestemt ikke enig i. Han hævder i sin nye bog ”Rise og the Robots”, at fremtiden vil byde på så avancerede, intelligente og tænkende robotter, som vil efterlade mange lønmodtagere uden noget reelt at tilbyde, fordi robotterne vil kunne gør tingene hurtigere, billigere og bedre.

Det er nemlig helt anderledes denne gang siger Martin Ford. Nu er det ikke kun håndens og rutinernes arbejde som robotterne fortrænger. Det er også den menneskelige hjernes arbejde. Det som robotterne ikke kan i dag vil de snart kunne lære. Kun personer med højt specialiseret viden vil fremover have en chance på arbejdsmarkedet.

De intelligente robotter vil kannibalisere stort set alle serviceerhverv verden over, lige fra telefondamen til juristen. Den store og meget købekraftige middelklasse vil skrumpe i ekstrem grad, mange vil blive fattigere og ulighederne vil øges.

Overordnet set vil det menneskelige arbejde, som vi kender det i dag, blive mindre værd. Kun teknologi og kapital vil stige i værdi. Lønmodtagerens værdi vil falde, og der vil langt fra være jobs til alle som har brug for det. En uundgåelig recession i verdensøkonomien vil blive resultatet, hvis der ikke gribes ind..

Verden skal til at indstille sig på borgerløn og meget mindre arbejde, siger Martin Ford.

Som nævnt har jeg personlig meget svært ved at forestille mig, at Martin Ford får ret i sin vurdering, men hans argumentation giver alligevel stof til eftertanke. Og skulle det gå lidt i den retning som Martin Ford forudsiger, så er det under alle omstændigheder meget vigtigt, at man politisk griber ind før ulighederne er blevet så store, at de destabiliserer den samfundsorden vi kender i dag.

10.10.2016: Ubalance.

Ny rapport fra RegLab fortæller om langsigtet ubalance på arbejdsmarkedet. Noget bør gøres helt anderledes end hidtil.

Virksomheder og offentlige arbejdsgivere kan bekræfte, at der mange steder er kritisk mangel på kvalificeret arbejdskraft. Løsningen er en samfundsopgave. Virksomhederne er en vigtig spiller, men de kan ikke klare opgaven selv.

Mangel på kvalificerede medarbejdere vil også trække Danmark endnu mere skæv. Ubalancen vil ramme yderområderne hårdest. Både arbejdskraft og virksomheder vil nemlig være tvunget til at søge mod de større byer, hvor arbejdsmarkedet er mest velforsynet.

Efteruddannelse bør gøres til et gensidigt og ufravigeligt aftalekrav i alle overenskomster og ansættelsesaftaler, og der bør indføres bestemmelser om minimums omfang. Medarbejdere på alle niveauer, ufaglærte, faglærte og højtuddannede, skal have både krav på og pligt til efteruddannelse. Det samme skal naturligvis også gælde ledere, uanset niveau.

Viden forældes og daglig praksis forandres med stærkt stigende hast. Den viden og de praktiske færdigheder, som er noget værd i dag, er mindre værd i morgen, og måske intet værd om få år.

Og hastighederne hvormed behovene skifter, er nu den største udfordring overhovedet. Fremover bliver det de hurtige virksomheder, der spiser de langsomme, og ikke kun de store der spiser de små.

Det betyder, at en af de vigtigste medarbejderkompetencer fremadrettet vil være lysten til forandring og konstant faglig udvikling. Fremover er det ikke nødvendigvis de stærkeste der overlever, men dem der løbende kan tilpasse sig skiftende behov.

Man skal jo starte et sted. Et at de mest oplagte er benhårdt at fokusere på at implementere de nye færdigheder, som medarbejdere der i dag deltager i efteruddannelse rent faktisk opnår. Mange steder, både i den private sektor og hos det offentlige, mistes meget fordi der ikke er lavet en ordentlig plan for hvordan nye færdigheder og viden bringes i spil fra starten.

Dermed er der fare for at nye kompetencer ikke bruges og man hurtigt falder tilbage i kendte rutiner og løsninger. For den enkelte medarbejder er det stærkt demotiverende, og for virksomheden kan det være direkte livstruende.

03.10.2016: Juleby.

Horsens Kommunes budgetaftale for 2017-2020 åbner op for nyt stort julemarked i midtbyen fra 2017.

Det er 15-16 år siden Horsens Juleby slog dørene op for første gang. Dengang var vi nogle der havde store ambitioner om et julemarked, der kunne tiltrække gæster og kunder fra nær og fjern. Forbilledet var de store ”Weihnachtsmärkte” i Tyskland, som i størrelse, hygge og stemning bestemt er et besøg værd.

Nu åbner budgetaftalen op for Horsens Juleby, udgave 2.0, og det er godt. Et julemarked i midtbyen i hele december månedkan i høj grad være med til at styrke både julehandel og midtbyen i Horsens. Men det skal være stort og det skal gøres rigtigt.

Horsens Juleby udgave 1.0 var i kvalitet og æstetik helt på toppen, men Julebyen var for lille og sammensætningen af boderne var ikke den mest hensigtsmæssige, og så var det hele skubbet lidt til side på Torvet foran Vor Frelsers Kirke. Det var hyggeligt, men det gav ikke tilstrækkelig liv, og de mange kunder udefra kom ikke i det forventede antal.

Søndergade har plads og tilstrækkelig bredde. Julemarkedet bør brede sig ud fra centrum på Søndergade.

Erfaringerne fra Tyskland viser, at et julemarked skal have rigtig mange boder med delikatesser, mad, chokolade, slik, kaffe, the og andre drikkevarer. Men også boder med kæledyr for børn, boder med grillmad, julemusik, konditorvarer, bøger, kunst, smykker og sportstøj er populære.

Det bliver spændende at opleve Horsens i julemåneden 2017.

23.09.2016: Campusrokade.

Det er ikke kun et spørgsmål om fysisk flytning af VIA og andre uddannelser til campusgrunden. Andre forhold på Campus skal tænkes ind fra starten.

Horsens Kommunes budgetaftale for 2017-2020 er lokal historieskrivning. For VIA er en flytning et spørgsmål om overlevelse på lang sigt. For Horsens er et stort og centralt placeret campus en simpel nødvendighed for at udvikle sig fra mellestor provinsby til en stor by af internationalt format.

Men campusrokaden må ikke kun blive et spørgsmål om en fysisk flytning af en række uddannelsesinstitutioner. Det må heller ikke kun ende i et spørgsmål om samdriftsfordele mellem uddannelsesinstitutioner, placeret på en fælles adresse. Dertil er sagen for vigtig.

Det helt afgørende element er, at campusdannelsen anvendes til at styrke samskabelsen mellem erhverv og uddannelse og dermed det innovative og internationale miljø i Horsens.

Derfor skal der fra starten tænkes andet end uddannelse og studenterhus ind på campusgrunden. Der skal også i stor stil tænkes innovative virksomheder ind i planen, men ikke kun som et efterfølgende appendiks. Det skal være et fuldt integreret element i planlægningen lige fra start.

Flytning af Vitus Bering Innovation Park med tilhørende virksomheder og organisationer til Campus bør være en selvfølge. Men med det nuværende volumen er det bare ikke nok.

Derfor vil det være klogt snarest at nedsætte en arbejds- og idégruppe, der skal udforske mulighederne for en markant styrkelse af det innovative og internationale erhvervslivs tilstedeværelse på Campus.

12.09.2016: Erhvervsklima. Positiv analyse, men der er alligevel noget der bør gøres

Horsens og ikke mindst nabokommunerne klarer sig rigtig flot i DI’s seneste analyse af erhvervsklimaet i de danske kommuner. Flere af analysens resultater giver inspiration til tiltag, der yderligere kan booste udviklingen.

Det mest nærliggende eksempel: I analysen indtager Horsens en klar førsteplads når virksomhederne skal vurdere kommunernes evne til at fastholde og tiltrække nye borgere. Det er flot, og vi ved også det er sandt. Horsens er en af landets hurtigst voksende kommuner, og nye borgere er lig med potentielt nye medarbejdere. Men udnytter vi nu også den tilflytning godt nok?

Vi ved, at over tid flytter mange virksomheder hen til de steder hvor man kan få de bedst kvalificerede medarbejdere. Men vi skal vel ikke bare sidde og vente på, at virksomhederne selv finder ud af, at der i Horsens er sket en stor stigning i antallet af potentielle medarbejdere med spændende erhvervsmæssige kompetencer?

Her er der mulighed for en ny central fortælling om Horsens. Men fortællingen skal være faktuel. Det er ikke nok blot at fortælle at Horsens vokser. Det er alt for ukonkret. Mange arbejdsgivere kan ikke forholde sig til det. Derfor bør vi kortlægge hvilke kompetencer der rent faktisk er tale om, og så fortælle den historie.

Og tidspunktet er helt rigtigt. For mange tilflyttere er jo samtidig E45-udpendlere. Med den stigende trængsel på motorvejen er der sikkert mange der drømmer om at kunne bruge tiden mere kvalificeret end at sidde i kø på motorvejen. Og alle ved jo, at når udvidelsen fra 4 til 6 spor går i gang, så kommer der nogle år, hvor tingene går fra at være slemme, til at blive meget værre.

Vi har brug for nye arbejdspladser der kan afbalancere befolkningsudviklingen. Det er mit håb, at Byrådet i Horsens ikke bare ser mulighederne, men også tager action!

02.09.2016 Brædstrup.

Befolkningsudviklingen den største udfordring. Nødvendig med maksimalfokus på markedsføring og tiltrækning af nye borgere.

Horsens Kommune har netop sendt forslag tiludviklingsplan for Brædstrup i høring. Forslaget indeholder en lang række gode og sympatiske ideer til fremme af den lokale udvikling. Det er et godt udgangspunkt, og ikke mindst fordi rigtig mange relevanteinteressenterhar bidraget. Dermed er der skabt grundlag for det helt nødvendige ejerskab, og det lover godt for den videre proces.

Udfordringen bliver nu at prioritere. Faldgrupperne er at undgå for mange små drypvise tiltag, som i den praktiske verden sjældent giver den ønskede effekt.

Befolkningsudviklingen er klart den største udfordring. Der forventes ganske vist en svag stigning i antallet af indbyggere frem mod 2024, men bag disse tal skjuler sig en markant stigning i antallet af ældre. Det er en udfordring for ethvert bysamfund, hvis antallet af unge familier medbørn stagnerer. Og det er der noget der kunne tyde på vil ske i Brædstrup, hvis der ikke sættes ind med effektive tiltag.

Udviklingsplanen har heldigvismarkedsføring og tiltrækning som et af de centralesatspunkter. Det er her man virkelig bør tage fat, med inddragelseaf alle gode lokale kræfter og i tæt samarbejde medHorsens Kommune.

27.08.2016: Tænk mennesker før mursten

Gør "livet mellem husene"til en af de bærende parametre, når projektforslag om ny arealanvendelse på Nordhavnen i Horsens skal behandles.

Der er skræmmende eksempler flere steder i Danmark. Arkitektonisk flotte havnebyggerier, men uden liv.

Vend tingene på hovedet, og tag udgangspunkt i,atden danske "hygge-kultur" skal kunne trives mellem husene.

Det er ligesom med design. Til at starte med blev design betragtet som en afsluttende finish, som skulle tilføres et produkt sidst i udviklingsfasen. I dag ved alle,at design er et helt centralt element der skal integreres i ethvert udviklingsprojekt, allerede fra første færd.

Det samme gælder for by- og havneplanlægning. Gørmennesket, og relationer mellem mennesker,til det centrale element i udviklingen af Nordhavnen. Det er ikke nok med flotte bygninger og god udsigt.

Og måske bør man også genoverveje hvor højt over normal vandstand der skal bygges på havnen.

Horsens og mange andrekommuner anvender i dag kote 2.6 ved havnebyggerier. Spørgsmålet er bare om det er tilstrækkeligt for byggeri der helst skal stå de næste 50-100 år.

Den globale opvarmning accelererer, isen ved polernesmelter,havene stiger, og så må vi indstille os på voldsomt vejrmeget hyppigere og megetmere ødelæggende end tidligere set.

Der er mange bud fra klimaforskere, men ingen ved reelt hvor det ender. Der er dog nok ikke tvivl om, at et byggeri på kun 2,6 meter over daglig vandstand,vil blive unødig udfordret.

19.08.2016: Infrastruktur helt afgørende for succes i midtbyen.

Horsens. Den kommende strategi for midtbyen bør fokusere maksimal på at få biler ind i midtbyen, få dem parkeret uden problemer og få dem hurtigt og smidigt ud igen.

Midtbyen er byens hjerte. Der vil vi gerne ind for at shoppe og opleve. Det skal bare kunne foregå uden tidsspilde og forhindringer, og det vil så langt øjet rækker komme til at foregå i bil.

Om 25 år vil der i Horsens være 25% flere indbyggere end i dag. Mange af de nye vil bo i parcelhuse stadig længere væk fra bykernen. Sikkert også så langt væk, at en shoppingtur til centrum på cykel ikke er realistisk. Og det er den kollektive trafik efter al sandsynlighed heller ikke.

I dag har Horsens god rummelighed for parkering i midtbyen, men hvordan er situationen i 2042, når vi skal fejre byens 600 års købstadsjubilæum? På det tidspunkt er vi nemlig 22.000 flere borgere i kommunen. Men ikke nok med det. Vi vil jo også gerne have at mange flere fra oplandet vælger Horsens til shopping og oplevelse. Så hvordan er det lige med trafikken om 25 år? Allerede i dag har man på flere tidspunkter af døgnet store udfordringer som bilist.

Men der etableres jo snart nye omfartsveje både syd og nord om byen. Sandt nok, og det er rigtig fint for den trafik som alligevel ikke har ærinde i byen, og fint fordi det trods alt giver mindre trængsel i byen. Men er det nok? Og løser den store fokus på at få bilerne ledt udenom byen også behovet for at få mange flere bilen med købelystne kunder ind og ud af midtbyen? Horsens kan vinde på tilgængelighed i konkurrencen om kunderne, men kun gennem klog, visionær og langsigtet planlægning.

Heldigvis har vi stolte traditioner for god planlægning. Men Byplanprisen fra 2005 forpligter. Det forpligter også, at Horsens har sat ny standard for byplanlægning med Danmarks absolut mest bæredygtige nye bydel nord for Nørrestrand. Det forpligter også at Byrådet nu skal til at drøfte oplæg til ny Midtbystrategi og om kort tid skal til at drøfte ny kommuneplanstrategi.

Og når vi nu er det med infrastruktur. Hvor er det så planlagt, at tunnelen under Fjorden skal placeres? Behovet vil utvivlsomt opstå.

27.08.2016: Skal vi leve med dårligt vedligeholdte og grimme bygninger?

Horsens. Det er ikke rimeligt, at vi år ud og år ind skal leve med bygninger som står og forfalder og skæmmer bybilledet.

Vi ser det dagligt. Bygninger som forfalder og skæmmer et helt kvarter eller en gade. De værste eksempler ser vi Nørregade og Vestergade, hvor usle og grimme bygninger har fået lov at stå urørt i mange år.

Problemet er bare, at kommunen efter lovgivningen ikke har ret vidtgående beføjelser til at påtvinge ejeren istandsættelse eller nedrivning, med mindre der er tale om reel sammenstyrtningsfare eller rotteplage. Det rent visuelle er vanskeligere at håndtere. Ejendomsrettet er jo ukrænkelig, og det skal den naturligvis fortsat være.

Men der må være en kant. Det er ikke rimeligt, at de få ødelægger det for de mange.

Efter Byggelovens § 14 skal kommunen som myndighed påse, at en bygning holdes i sømmelig stand. Det bør kommunen udnytte fuldt ud til effektivt at gribe om det ondes rod.

Måske er der nu et lille lys for enden af en lang og mørk tunnel. I hvert fald tog Udvalget for Teknik & Miljø på sit møde den 1. december 2015 et notat om skærpet håndhævelse til efterretning. Men det er nu næsten 9 måneder siden. Det kunne snart være rart at høre lidt om hvad der siden er sket?

Når det er sagt, så er det reelle problem naturligvis de ejere af bygninger som er ligeglade. Man kan få den tanke, at nogle ligefrem spekulerer i at lade ejendomme forfalde, i håb om at kommunen eller andre på et tidspunkt bliver så trætte af forholdene, at de giver en horribel overpris for en værdiløs ruin. Sådanne profitmodeller bør vi ikke acceptere i Horsens!

I efteråret skal kommunen vedtage den nye midtbystrategi, så nu må tidspunktet være inde til hurtigt og konsekvent, at håndhæve byggelovens bestemmelser om sømmelighed.

01.08.2016: Horsens mangler et vartegn i Midtbyen.

Fængslet er ved at udvikle sig til et kulturelt vartegn for Horsens, og det er godt. Men det er ikke så godt, at Midtbyen i Horsens ikke har et vartegn.

Et vartegn er med til at skabe opmærksomhed og trække turister og gæster til byen. Og de kommer ikke af sig selv i Midtbyen, alene fordi de besøger Fængslet.

Et vartegn er noget som man rejser for at se og tage billeder af. Men det behøver slet ikke, at have dimensioner som Eiffeltårnet i Paris eller Operaen i Sydney.

Et godt vartegn, kan også være af ganske andre og mindre dimensioner. Den 60 cm høje bronzestatue ”Manneken Pis” af en tissende dreng i Bruxelles, høre til de helt små. Men den bidrager i høj grad til at tiltrække tusindvis af besøgende til Bruxelles.

Det er ikke et spørgsmål om at ofre millioner af kroner på at bygge et vartegn. Udfordringen er at beslutte, hvad der skal være et vartegn, og så sikre bred folkelig og erhvervsmæssig ejerskab til beslutningen.

For et vartegn skal italesættes af de mange og der skal tages masser af billeder som bevist skal placeres overalt i brochurer, annoncer, på sociale medier og i alle sammenhænge hvor midtbyen i Horsens omtales.

Byporten, rejst i forbindelse med Horsens 550 års købstadsjubilæum i 1992, kunne have udviklet sig til et markant og fotogent vartegn for midtbyen og detailhandelen. Den skulle blot have haft et kvalitativt og designmæssig løft, men blev i stedet skammeligvis revet ned.

Den Talende Sten nyt vartegn?
Den Talende Sten (Horsens svar på Speakers Corner i London) som er placeret foran Det Gamle Rådhus på Søndergade har også potentiale som vartegn. Tænk hvis man allerede fra 1994, da Stenen blev opsat, havde sørget for at kunstnere, kongelige og kendissere på besøg i Horsens blev fotograferet på stenen. Så ville tusinder i dag finde vej til midtbyen i Horsens for selv at blive fotograferet på den berømte sten.

Mulighederne er mange. Det er bare at komme i gang og få skabt en bred ejerskabende beslutningsproces.

14.07.2016 Udnyt den grønne overskuds strøm i fjernvarmeværkerne.

Det vil skabe større samfundsværdi. 60 % af den strøm der kommer ud af danske stikkontakter er produceret af vedvarende energi. Det er flot! Vi producerer faktisk så meget grøn strøm, at vi ikke selv kan bruge det hele. Derfor eksporteres 20%, men desværre til spotpris. Hvorfor ikke ændre det danske afgiftssystem, så fjernvarmeværkerne kan udnytte den grønne overskuds energi?

09.05.2016 Længst siddende erhvervschef stopper

Torben Busk, erhvervschef i Horsens, stopper efter mere end 30 år i jobbet. Dermed indskriver han sig i historien som den erhvervschef i Danmark, der har siddet længst i jobbet.

Torben Busk blev ansat i 1985 i det daværende Østjysk Erhvervssekretariat og har således været en aktiv deltager i Horsens Kommunes store opblomstring til vækstkommune og kulturby.

I 8 år har Torben Busk desuden været formand for Dansk Erhvervs Fremme (DEF).

Torben Busk der fyldte 65 år i februar,vil fremoverbruge sin tid på skribentvirksomhed samt varetage en række bestyrelses- og repræsentantskabsopgaver.

Der afholdes afskedsreception onsdag den 25. maj 2016 kl. 12.00 til 15.00 på hotel Scandic Bygholm Park i Horsens. I samme forbindelse markerer BusinessHorsens sit 40 års jubilæum.

15.12.2015 Tænk hvis det nu er sådan, at flertallet af danskere simpelthen ikke ønsker mere EU?

Som dansk europæer må det være tid til eftertanke.

Måske har vi nået et punkt, hvor mange siger: "Hertil og ikke længere. Vi ønsker ikke Europas Forenede Stater, og vi ønsker ikke et EU, der blander sig i flere og flere nationale anliggender.”

Vi vil gerne have fællesskab, for det er med til at sikre freden, og så gror det nedefra. Men Unionen opleves som noget, der påtvinges ovenfra, og som ikke er forenelig med vores demokratiske traditioner, historie og tankemåde.

Så måske er læren af danskernes nej til afskaffelse af retsforbeholdene, at politikerne skal definere en ny dagsorden. Hvis man vil have danskerne til at stemme ja til mere EU og måske yderligere suverænitetsafgivelse, bør man i samme omgang tilbyde at fjerne EU-uhensigtsmæssigheder eller arbejde for afskaffelse af allerede afgivet suverænitet, hvis der ikke er befolkningsmæssig opbakning og accept.

Reglerne om grænseoverskridende velfærdsydelser synes eksempelvis ikke at nyde bred befolkningsmæssig forståelse og accept. Mange europæere har tydeligt tilkendegivet, at EU ikke bør kunne forpligte et medlemsland til at udbetale f.eks. børnepenge til børn, der slet ikke bor og opholder sig i det pågældende land.

Danskernes afvisning af retsforbeholdene kan også tolkes som et klart signal til politikerne: "Se nu at komme ind i kampen. Vi vil europæisk fællesskab til sikring af freden, sikkerheden og miljøet, men vi ønsker ikke international detailregulering. EU er for længst kørt af sporet. Afsporingen skete den dag, da Det Europæiske Fælleskab (EF) blev afløst af Unions-ambitionen (EU) uden befolkningsmæssig forståelse og følelsesmæssig accept.”

Det kunne være en overvejelse værd, om grundlaget for det europæiske fællesskab snarere skal findes i en frivillig tilvalgsordning med "Fællesmarkedet" som det eneste obligatoriske tilvalg. Det ville ikke være utænkeligt, at denne vej vil føre til mere ægte europæisk fællesskab end den nuværende unionsstrategi.

PS: Her finder du jubilæumsbogen "40 år i godt selskab", som jeg skrev i forbindelse med BusinessHorsens 40 års jubilæum i 2016:

https://issuu.com/mygrafik/docs/40-aar-i-godt-selskab-jubilaeumsbog

Del siden